Rusland afviser angreb: Vi ejer ikke længere kemiske våben

- Vi har uden undtagelse tilintetgjort alle kemiske våben, som blev produceret under Sovjetunionen. Det arbejde blev afsluttet i september 2017, siger Ruslands industri- og handelsminister, Denis Manturov.

Rusland afviser angreb: Vi ejer ikke længere kemiske våben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle kemiske våbenlagre i Rusland blev tømt i september 2017, siger russisk industri- og handelsminister.

Det giver ingen mening at beskylde Rusland for et angreb med nervegift i Storbritannien 4. marts, siger Ruslands industri- og handelsminister, Denis Manturov.

Rusland ejer ikke længere kemiske våben. Landet har tilintetgjort alle lagre, uddyber han.

- Vi har uden undtagelse tilintetgjort alle kemiske våben, som blev produceret under Sovjetunionen. Det arbejde blev afsluttet i september 2017, siger Manturov.

- Derfor har vi slet ingen kemiske våben, siger ministeren.

Denis Manturov blev onsdag af en journalist spurgt, om Rusland har nervegiften Novichok, som ifølge den britiske premierminister blev anvendt ved et angreb mod en russisk eksspion i Salisbury i forrige uge.

Theresa May har i parlamentet i London sagt, at Rusland med stor sandsynlighed stod bag angrebet.

Stoffet Novichok, som er udviklet af Rusland, forbinder ifølge May Rusland til hændelsen i den sydengelske domkirkeby.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har tidligere sagt, at Rusland intet har at gøre med overfaldet på eksspionen.

Dobbeltspionen Sergej Skripal blev i 2004 anholdt af den russiske efterretningstjeneste. Han blev idømt 13 års fængsel for forræderi. Seks år senere blev han udvekslet med USA i en spionhandel.

Senere bosatte Skripal sig i England.

Rusland afviser angreb: Vi ejer ikke længere kemiske våben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce