Sanchez taber første afstemning om at forblive spansk leder

Den fungerende premierminister i Spanien, socialistiske Pedro Sanchez, forsøger at samle politisk flertal bag sig til at blive på posten. Det lykkedes ikke tirsdag, hvorfor han forsøger igen torsdag.

Sanchez taber første afstemning om at forblive spansk leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne i Spanien gik til valg i april, men det er endnu ikke lykkedes at danne en fast regering i landet.

Det er endnu ikke lykkedes den fungerende spanske premierminister, Pedro Sanchez, at samle et politisk flertal bag sig til at danne regering.

Tirsdag tabte den socialistiske leder en afstemning i det spanske parlament. Det skriver blandt andre nyhedsbureauet Reuters.

Sanchez vandt flest sæder i parlamentet, da der blev holdt valg i Spanien i april. Men det var stadig ikke nok til at danne regering. Derfor er han tvunget til at finde støtte fra andre partier.

124 af de 350 folkevalgte i parlamentet i Madrid stemte tirsdag for. Men der var stadig et stykke vej for den socialdemokratiske leder til det absolutte flertal, han behøvede, på 176.

Senere på ugen - torsdag - får den fungerende premierminister igen muligheden. Her har han alene brug for at få flere ja- end nejstemmer.

Det hele afhænger af, hvorvidt socialisterne og venstrefløjspartiet Podemos kan gemme deres uenigheder af vejen og lave en aftale, skriver Reuters. Men det vil også kræve støtte fra mindre, regionale partier.

Stemningen har været anspændt med Podemos de seneste dage. Men begge partier har sagt, at de vil fortsætte forhandlinger om at danne regering.

Hvis Sanchez heller ikke samler flertal torsdag, kan flere afstemninger blive sat i kalenderen i september. Lykkes det ikke, risikerer landet at skulle til genvalg.

Op til afstemningen beskyldte Podemos og regionale partier, der potentielt kan bakke Sanchez op, den fungerende premierminister for ikke at række ud til mulige allierede, til trods for at han har brug for deres hjælp.

Podemos' leder, Pablo Iglesias, langede hårdt ud efter Sanchez mandag i en debat op til tirsdagens afstemning. Iglesias mener ikke, at hans parti har en tung nok rolle i Sanchez' regeringsplaner, skriver AFP.

I afstemningen tirsdag afstod Podemos' medlemmer fra at stemme.

Sanchez taber første afstemning om at forblive spansk leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce