Theresa May: EU har ingen ønsker om at benytte bagstopper

Theresa May fremlagde mandag resultaterne af de samtaler, hun holdt med EU-ledere ved et topmøde i sidste uge.

Theresa May: EU har ingen ønsker om at benytte bagstopper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afstemningen om Theresa Mays brexitaftale skal afholdes i den tredje uge i januar, siger premierministeren.

Den britiske premierminister, Theresa May, har i løbet af sidste uges EU-topmøde fået forsikringer fra EU-ledere om, at den såkaldte bagstopper ikke behøver at blive udløst.

Det siger hun i en tale i det britiske parlament.

- EU oplyste, at bagstopperen ikke behøver at blive udløst. Og hvis den bliver det, så bliver det midlertidigt, siger Theresa May.

Bagstopperen er et af de helt store stridspunkter i den aftale, som May har forhandlet sig frem til med EU.

Den skal hindre en hård grænse mellem den britiske provins Nordirland og EU-landet Irland. Grænsen holdes i aftalen åben via EU's toldunion, indtil der er indgået en handelsaftale.

Kritikere frygter, at en bagstopper på ubestemt tid kan tvinge briterne til at underlægge sig EU-regler uden at have indflydelse på dem.

May oplyser i mandagens tale, at Underhuset i den tredje uge i januar skal stemme om premierministerens brexitaftale.

Hun afviste samtidig, at en ny folkeafstemning om briternes EU-medlemskab kan komme på tale.

- Mange medlemmer af Underhuset er bekymrede og føler, at vi bør tage en beslutning snart.

- Vi planlægger at vende tilbage til debatten om afstemningen 7. januar og så holde afstemningen i den følgende uge, siger hun.

Afstemningen skulle oprindeligt have været holdt tirsdag i sidste uge.

May udskød dog aftalen, da hun indså, at hun ikke kunne sikre sig flertal.

Derfor har hun siden da holdt adskillige møder med EU-ledere for at sikre sig nye forsikringer i forhold til aftalen.

Og resultaterne af de samtaler blev mandag altså fremlagt i parlamentet, hvor May - som det ofte er tilfældet - blev mødt af højlydte tilråb.

Jeremy Corbyn, lederen af arbejderpartiet Labour, er ikke imponeret over de resultater, som May har opnået. Han siger mandag i parlamentet, at May opnåede "ingenting" i sine samtaler med EU-lederne.

Theresa May: EU har ingen ønsker om at benytte bagstopper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce