Trump forsvarer voldsomt kritiserede forhold i migrantlejre

En række politikere fra Kongressen i USA besøgte tidligere på ugen flere migrantcentre ved grænsen til Mexico. Her ses et billede fra et center, hvor en uafhængig rapport i maj slog alarm om farlig overbelægning.

Trump forsvarer voldsomt kritiserede forhold i migrantlejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De migranter, der tilbageholdes i lejre i USA, lever under bedre forhold end i deres hjemlande, mener Trump.

USA's præsident, Donald Trump, forsvarer behandlingen af migranter i lejre langs den amerikanske grænse til Mexico.

- Vores grænsebetjente er ikke læger eller sygeplejersker, skriver præsidenten på Twitter.

- Mange af disse illegale migranter lever bedre og under sikrere forhold, end hvor de kom fra.

Trump-administrationen er de seneste dage blevet stærkt kritiseret for dårlige forhold i de centre, hvor migranter tilbageholdes. Det skriver nyhedsbureauet AP.

En gruppe amerikanske politikere besøgte en række centre i Texas tidligere på ugen og berettede om voldsom overbelægning og nedværdigende behandling.

Heriblandt var demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, som er en skarp kritiker af Trumps grænsepolitik.

- Vi taler om systematisk ondskab med en dehumaniserende kultur, som behandler dem (migranterne, red.) som dyr, skrev hun på Twitter efter besøget.

Hun oplyste blandt andet, at mænd, kvinder og børn bliver tvunget til at drikke vand fra toiletterne.

Besøget blev arrangeret som en reaktion på en uafhængig rapport, der i maj advarede om "farlig overbelægning" i en lejr i El Paso.

Og i juni slog advokater ifølge nyhedsbureauet Reuters desuden alarm over uhumske forhold i en lejr i Clint, hvor hundredvis af børn holdes adskilt fra deres familier.

Men ifølge Trump er der ikke noget om snakken.

- Uanset hvor gode forhold Demokraterne havde set på deres besøg, ville de have ageret chokerede og forfærdede over forholdene, skriver præsidenten på Twitter.

https://twitter.com/realDonaldTrump/status/1146501823190188033

Trump forsvarer voldsomt kritiserede forhold i migrantlejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce