Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


EM-sølvvinder fældede VB


EM-sølvvinder fældede VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Boldklub led nederlag, da klubben lørdag tog imod Brøndby i VB Parken. VB slap relativt nådigt med et 4-1-nederlag.

Vejle: Der er to hold i 3F Ligaen, som ingen andre kan regne med at få point mod: Topholdet Fortuna Hjørring og nummer to, Brøndby IF.

Det ene af dem, Brøndby IF, tog Vejle Boldklub imod en regnvåd dag i VB Parken, og hjemmeholdet tabte da også som ventet.

Brøndby kunne køre hjem til vestegnen med en 4-1-sejr. Efter 26 minutter faldt det første mål, da Hanna Persson åbnede ballet. Fem minutter før pausen blev resultatet beseglet, da Louise Winter fordoblede føringen.

VB stillede med et meget ungt mandskab, og Brøndbys mere rutinerede spillere var for stor en mundfuld for hjemmeholdet. Brøndby har tidligere på sæsonen både vundet 9-1 og 10-0 over henholdsvis Odense Q og Varde, men trods den enorme kvalitetsforskel på VB-spillerne og Brøndbys ditto, vandt de fornemme gæster "kun" med tre mål.

Det tredje mål stod Stine Larsen for efter 61 minutter. Hun var en af de spillere, der startede inde, da Danmark tabte EM-finalen til Holland i sommer.

Christina Fensbæk pyntede på resultatet med et fremragende langskud små 10 minutter før tid.

God halvleg

- Jeg synes faktisk, at vi spiller godt. På en god dag havde der stået 0-0 i pausen. Vi har en periode på 15 minutter i anden halvleg, hvor det går lidt for stærkt for os, siger VB-cheftræner Jesper Søgaard,

Det siger noget om forskellen på de to mandskaber, at et 4-1-nederlag kan betegnes som relativt nådigt for VB.

- Vi havde tre 15-årige i startopstillingen, og Brøndby spillede Champions League i onsdags. Det siger noget om forskellen på holdene, forklarer Jesper Søgaard.

Med nederlaget er VB under stregen. Odense Q er et point over VB.

 

VB-Brøndby IF 1-4 (0-2)

Mål: 0-1 Hanna Persson (26.), 0-2 Louise Winter (40.), 0-3 Stine Larsen (61.), 0-4 Maria Hovmark (80.), 1-4 Christina Fensbæk (81.).