Eksperimenterende Sormani: Hvor mange i vores situation ville vinde i Hjørring?

Adolfo Sormani skiftede opstilling til topkampen mod Vendsyssel og spillede for første gang en 3-5-2, Arkivfoto: Michael Svenningsen

Eksperimenterende Sormani: Hvor mange i vores situation ville vinde i Hjørring?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VB-træner Adolfo Sormani roste den holdånd, som efter hans vurdering lå bag sejren i søndagens topkamp mod Vendsyssel.

Hjørring: Hvor mange ville vinde en udekamp mod Vendsyssel efter det, vi har været igennem?

Sådan lød det retorisk fra cheftræner Adolfo Sormani, efter Vejle Boldklub søndag vandt topkampen i Hjørring. VB slog Vendsyssel 2-1 efter pauseføring på 1-0.

- Det kan godt være, vi ikke er det bedste hold i 1. division, men med hensyn til teamspirit hører vil til helt i top, sagde Adolfo Sormani efter sejren over Vendsyssel - VB's første i år efter fem gange uafgjort og ét nederlag.

Kampen viste efter VB-trænerens vurdering, at vejlenserne trods forårets problemer fortsat er svære at spille mod.

- Vendsyssel havde bolden meget, men de skabte meget sjældent farlige situationer foran vores mål. De prøvede og prøvede, men de kom aldrig til farlige afslutninger, sagde Adolfo Sormani.

Adolfo Sormani havde til kampen ændret på formationen.

VB-mandskabet spillede en 3-5-2-opstilling mod den normalt foretrukne 4-3-3. Det skyldtes to ting: mange skader og trangen til prøve noget andet efter seks kampe uden én eneste sejr.

- Vi har manglet power i forhold til at spille i vores normale opstilling. Den normale opstilling passer os fortsat godt, men vi trængte til at prøve noget andet, mente Adolfo Sormani.

Samtidig betød en del skader og en karantæne til D'Avila Ba Loua, at der manglede folk i forhold til den normale opstilling. Jacob Schoop, Kim Elgaard og Arbnor Mucolli manglede alle på grund af skader, og Kerim Memija begyndte på bænken, da han i ugens løb døjede med en dårlig lysken.

Eksperimenterende Sormani: Hvor mange i vores situation ville vinde i Hjørring?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce