Fire VB'ere har kontraktudløb: Den ene er allerede rejst

Jacob Schoops aftale med VB løber snart ud. Jacob Krüger, teknisk chef i VB, håber, at anføreren også er i klubben på den anden side af sommerferien. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fire VB'ere har kontraktudløb: Den ene er allerede rejst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Branko Ilic er stoppet i Vejle Boldklub, mens klubben håber at nå til enighed med de tre øvrige i truppen, som har aftaler, der udløber om få uger.

Vejle: Den første spiller har forladt Vejle Boldklub efter nedrykningen fra Superligaen.

Det er den rutinerede forsvarsspiller Branko Ilic, der stopper efter blot en halv sæson i klubben. Han stødte til i slutningen af januar, men han nåede kun fem kampe, inden det nu altså er slut i Nørreskoven.

Yderligere tre spillere i førsteholdstruppen har aftaler, som udløber i slutningen af næste måned. De tre er anfører Jacob Schoop, målmanden Thomas Hagelskjær og den færøske landsholdsspiller Viljormur Davidsen.

- Det er alle spillere, som vi gerne vil beholde, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub.

Og klubben er ifølge Jacob Krüger i dialog med alle tre spillere eller deres agenter om en eventuel forlængelse af samarbejdet.

- Vi håber på en hurtig afklaring med de tre, siger Jacob Krüger.

Vi håber på en hurtig afklaring med de tre.
Jacob Krüger, teknisk chef i VB

Jacob Schoop

- Min fodbold-fremtid er ikke noget, jeg indtil videre har haft ret meget fokus på. Min fokus har ligget et andet sted, siger Jacob Schoop med henvisning til de afgørende kampe mod Hobro.

- Kampene mod Hobro skulle lidt på afstand, inden jeg begyndte at tænke på fremtiden, og lige nu er det uklart, hvordan det ender. Jeg kan dog sagtens se mig selv fortsætte i Vejle, for det, der er i gang i klubben, ser stadig spændende ud, selvom det selvfølgelig var et set-back, vi rykkede ud.

Thomas Hagelskjær

- Der er andre ting, som på det seneste har fyldt mere, end hvor jeg spiller næste sæson. Indtil videre har jeg overladt alt til min agent, og jeg ville ikke blandes ind i noget, før det hele var afgjort, siger Thomas Hagelskjær.

- Nu skal jeg i gang med at kigge på det, og jeg kan sagtens se mig selv fortsætte i Vejle, for jeg har været glad for at være i klubben. Men nu må vi se, hvordan det hele ender.

Viljormur Davidsen

- Jeg vil gerne blive. Jeg trives godt i klubben og i byen, hvor jeg indtil nu har haft seks gode år, siger Viljormur Davidsen.

- Men nu får vi se, om jeg kan blive enig med Vejle - det håber jeg, for jeg kan godt lide at være her.

Fire VB'ere har kontraktudløb: Den ene er allerede rejst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce