Flot VB-scoring sørger for anden sejr i Tyrkiet: Hebo udgik efter ankelvrid

Allan Sousa scorede kampens enlige mål, da VB i Tyrkiet vandt over rumænske FC Viitorul Constanta. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Flot VB-scoring sørger for anden sejr i Tyrkiet: Hebo udgik efter ankelvrid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VB vandt for anden gang med 1-0 i Tyrkiet - denne gang mod rumænske FC Viitorul Constanta efter halvsløj første og en stærk anden halvleg.

Antalya: Vejle Boldklub hentede vinterens anden 1-0-sejr i Tyrkiet.

Mandag mødte VB det rumænske hold FC Viitorul Constanta i et opgør, der fandt sin afgørelse efter en times spil, da Allan Sousa afsluttede et flot VB-angreb og scorede kampens eneste mål.

Angrebet blev sat op af Jacob Schoop, som med en fin bold i dybden fandt Arbnor Mucolli, som lige så fint spillede den videre til Allan Sousa, der sikkert passerede rumænernes målmand.

VB-mandskabet spillede en stærk anden halvleg og havde flere glimrende muligheder. Vladlen Yurcheko fik den første, men ukraineren, som spillede en udmærket kamp, fik ikke ordentlig ram på kuglen i en ellers fin position, og kort inden Sousas scoring var Melker Hallberg tæt på, men svenskernes udmærkede skud traf en rumænsk fod, og det betød hjørnespark i stedet for VB-scoring.

FC Viitorul Constanta skabte i løbet af anden halvleg ikke meget, men kom dog uhyre snert en udligning, da et langskud, som undervejs blev rettet af, tog overliggeren bag en chanceløs Pavol Bajza. Fem sekunder senere fløjtede kampens udmærkede hviderussiske dommer af til den anden VB-sejr af to mulige i forbindelse med træningslejren i Tyrkiet.

Hebo gik ud efter ankelvrid

Men inden VB'ernes gode anden halvleg gik en første, som på flere end én måde forløb langt fra som ønsket. Allerede efter en halv snes minutter udgik nyerhvervelsen Mathias Hebo Rasmussen, da han efter en tackling vred om på sin ene ankel. Hebo forlod banen med hjælp fra de to VB-fysioterapeuter. Det er endnu uvist, hvor længe Hebo må sidde ude, men godt så det ikke ud.

VB'erne var i første halvleg generelt noget på hælene mod et velspillende og aggressivt rumænsk hold. Specielt højresiden med Tobias Mølgaard og Arbnor Mucolli kom flere gange i alvorlige problemer, og rumænerne kom ved flere lejligheder tæt på.

FC Viitorul Constanta overvintrer på femtepladsen i den bedste rumænske række. Klubben ejes af den tidligere topspiller Gheorghe Hagi, og Hagi er ligeledes træner for dens bedste hold. Og så er Hagis søn, Iannis Hagi, en del af truppen, men sønnen spillede ikke, da rumænerne mandag spillede to kampe og stillede med det, de selv kaldte to blandende hold.

Gheorghe Hagis klub tæller tre spillere, som er inde omkring Rumæniens A-landshold, og yderligere en håndfuld er aktuelle for U21-landsholdet, og derfor var den rumænske landstræner Cosmin Contra på plads på tribunen.

Trods spillemæssig underlegenhed i de første 45 minutter, kom VB'erne dog til et par muligheder. Den største faldt til Allan Sousa, som kom alene igennem, men han misbrugte.

Mange angribere på bænken

VB spillede uden forsvarsspiller Mads Greve, som de første fem-seks dage i forbindelse med træningslejren døjede med en slem omgang influenza og først så småt er på vej tilbage i træning.

Desuden så hele fire angribere på - Gustaf Nilsson, Imed Louati og Sergii Hryn døjer alle med småproblemer, mens den senest ankomne, Kjartan Finnbogason, lige skal en tur omkring træningsbanen, inden han kommer i kamp. Finnbogason ankom aftenen inden kampen efter en lang tur fra Island.

VB spiller yderligere en kamp i Tyrkiet. Det er torsdag, hvor modstanderen er polske Cracovia Kraków.

Flot VB-scoring sørger for anden sejr i Tyrkiet: Hebo udgik efter ankelvrid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce