Greve: - Vi skal være klar til at slås

Mads Greve er sikker mand i VB?s startformation og med, når der lørdag tages fat på Superligaen. VB får hjemme på Vejle Stadion besøg af Sønderjyske. Arkivfoto

Greve: - Vi skal være klar til at slås

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En uges sygdom i januar satte Mads Greve formmæssigt tilbage, men den centrale forsvarsspiller hentede det tabte med ekstra træningspas.

Vejle: To ting skal være på plads, hvis Vejle Boldklub skal vel igennem den kommende halvsæson.

Det skal være solidt, og så skal spillerne være klar til at slås - hver eneste gang.

- Vi skal se solide ud og hver eneste gang ligne et hold. Så kan det godt være, vi i enkelte kampe spiller dårligt eller brænder mange chancer, men vi skal være solide og klar til at slås, siger Mads Greve og fortsætter:

- Gør vi det, er vi nået langt.

Og lykkes ovenstående, skal resultaterne efter Mads Greves vurdering nok komme.

- Der er så meget kvalitet på vores hold, at vi nok skal få fundet de løsninger, som gør, at vi vinder kampe, siger han.

Vi skal se solide ud og hver eneste gang ligne et hold. Så kan det godt være, vi i enkelte kampe spiller dårligt eller brænder mange chancer, men vi skal være solide og klar til at slås.
Mads Greve

Ensomt i Tyrkiet

VB indleder lørdag fodboldåret 2019, når Sønderjyske er gæst på Vejle Stadion.

Det bliver et VB-mandskab, som har Mads Greve på sin sædvanlige plads i det centrale forsvar. Trods en januar, som forløb langt fra som ønsket, er Mads Greve det sikre kort i vejlensernes bagkæde.

Sygdom i forbindelse med klubbens træningslejr i Tyrkiet kostede ham en uge på sidelinjen eller rettere i en hotelseng. Dagen inden afrejsen følte Mads Greve sig halv-sløj, og det blev værre, da spillerne sad i bussen på vej mod lufthavnen i Hamborg.

- Jeg fik et par piller, og så gik det nogenlunde på vej derned, fortæller Mads Greve.

Siden blev det meget værre, og den første uge i Tyrkiet tilbragte Mads Greve stort set på hotelværelset, hvor værelseskammeraterne Jacob Schoop og Viljormur Davidsen rykkede ud for at undgå at blive smittet.

- Det var ret ensomt, siger Mads Greve.

Mads Greve kom på højkant, inden truppen drog hjem, men han manglede form og måtte bruge en del tid på ekstra træningspas med klubbens fysiske træner.

- Jeg mistede kræfter, som skulle bygges på igen. Når du i løbet af en uge spiser og drikker yderst begrænset og slet ikke træner, opstår der et efterslæb, siger Mads Greve og fortsætter:

- Nu har jeg fået det hentet og føler mig fit til at spille.

Det sker ikke igen

Heller ikke generalprøven på forårs-premieren i Superligaen forløb optimalt. VB tabte for en uges tid siden 5-3 til AaB, og det er aldrig rart, når det lukkes fem mål - og slet ikke at tre af dem faldt efter hjørnespark.

- Vi manglede fokus. Vi talte for lidt sammen og markerede alt for løst, siger Mads Greve og fortsætter:

- Og vi mødte et hold, som ikke har specielt store spillere, så det var ikke ret godt.

Tre dødbold-scoringer går selvfølgelig ikke, når der står point på spil, og Mads Greve er da også fortrøstningsfuld i forhold til at undgå en gentagelse mod Sønderjyske.

- Vi træner i forvejen masser af dødbolde, så jeg kan næsten ikke forestille mig, at sådan noget sker igen.

Greve: - Vi skal være klar til at slås

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce