Hård skæbne for VB: Faldt på to mål på to minutter

Thomas Hagelskjær havde afløst Pavol Bajza i VB-målet. Bajza var sat af til kampen mod FC København. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Hård skæbne for VB: Faldt på to mål på to minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Boldklub spillede i lange perioder en fin kamp, da FC København søndag gæstede Vejle Stadion, men det endte med VB-nederlag på 3-1.

Vejle: Vejle Boldklub tabte søndag 3-1 hjemme til FC København efter en VB-føring ved pausen på 1-0.

FCK slog imidlertid til i anden halvleg med to mål på to minutter, og så satte gæsterne yderligere et ind i dommerens tillægstid.

VB-træner Adolfo Sormani havde en stor overraskelsen i startopstillingen, da han bænkede målmand Pavol Bajza. I stedet spillede Thomas Hagelskjær, og VB spillede desuden uden Ylber Ramadani. Ramadani var ikke blevet klar efter den ankelskade, han pådrog sig i landskampen for Albanien. I stedet spillede Melker Hallberg på positionen som den bagerste af midtbanespillerne, og Schoop var ny i forhold til Sønderjyske-kampen.

VB begyndte kampen stærkt og dominerede de første 12-15 minutter, og det blev til flere udmærkede afslutninger.

Tobias Mølgaard sendt et udmærket langskud af sted, som FCK-keeper Jesse Joronen måtte give hjørnespark på. Kort efter kiksede det lidt i FCK-defensiven, og det gav en udmærket mulighed til Allan Sousa, men topscorerens afslutning manglede saft og kraft.

Efterhånden fik FC København arbejdet sig ind i opgøret, og det fulgte en periode med masser af københavnsk boldbesiddelse, men det lykkes ikke gæsterne at få skabt det store foran Thomas Hagelskjær.

VB kom mod slutningen af første halvleg tilbage i kampen, og med lidt under 10 minutter til pause kom VB foran. Imed Louati headede flot en hjørnesparksbold i kassen til en fortjent VB-føring på 1-0, som stod til pausen.

VB's føring betød, at FC København fra begyndelsen af anden halvleg lagde pres på VB-mandskabet.

I halvlegens indledning udeblev de store muligheder for gæsterne, men efterhånden som anden halvleg skred frem, kom de. VB fik den første advarsel, da Robert Skov skød fra distancen, og hans afslutning tog overkanten af overliggeren.

Kort efter gik det så galt for vejlenserne, da FC København udlignede efter en lidt heldig scoring. Et langskud blev rettet af og endte hos en af FCK'erne, som slog et indlæg til en fri Dame N'Doye Og kun minuttet efter gik det igen galt for VB. Robert Skov fik lidt for god plads på kanten af straffesparkfeltet, og han scorede med et spark tæt op ad den ene opstander.

Træfferen faldt med cirka et kvarter igen, og selv om VB forsøgte sig med et par udskiftninger, lykkedes det ikke at få sat noget sammen offensivt, der for alvor truede FCK'erne.

I stedet lukkede gæsterne definitivt kampen med scoringen til 3-1, da VB mistede bolden midt på banen og gav en FCK-kontra, som Sotiriou havde sidste fod på til kampens sidste scoring.

Hård skæbne for VB: Faldt på to mål på to minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce