Hagelskjær sikrede VB point mod Sønderjyske

Melker Hallberg debuterede søndag for VB i superliga-opgøret mod FC Nordsjælland, og mandag spillede han med, da VB-reserverne spillede ude mod Sønderjyske. Arkivfoto: Claus Bech/Scanpix 2018

Hagelskjær sikrede VB point mod Sønderjyske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VB-reserver spillede 2-2 ude mod Sønderjyske i den første af efterårets kampe i reserveligaen.

Haderslev: Flot spil af målmand Thomas Hagelskjær sikrede Vejle Boldklub 2-2 i efterårets første kamp i reserveligaen.

Hagelskjær, som er backup på førsteholdet for Pavol Bajza, spillede kampens første cirka 75 minutter, inden han overlod pladsen til Dino Hodzic.

- Hagelskjær spillede en stærk kamp, og set over hele kampen skal vi være glade for 2-2, siger Morten Bisgaard, som sammen med en anden af trænerassistenterne, Giovanni Mazella, har ansvaret for holdet i reserveligaen.

VB kom tidligt foran med 2-0 på et mål af Lucas From og en straffesparksscoring sat ind af Nicolaj Madsen. Straffesparket blev begået mod Arbnor Mucolli, som i samme sekvens indkasserede en slagskade og lod sig udskifte.

Sønderjyske-VB 2-2 (1-2)
Reserveligaen, pulje 2Mål: 0-1 Lucas From (6.), 0-2 Nicolaj Madsen, str. (24.), 1-2 William Tchuameni (31.), 2-2 Jeppe Jordoson (65.).

VB (4-4-2): Thomas Hagelskjær (Dino Hodzic, 75.) - Thomas Gundelund, Vladis Emmerson, Yu Wei, Felix Örn Fridrikson - Melker Hallberg (Villads Rasmussen, 55.), Nicolaj Madsen (Tobias Sommer, 46.), Wang Zhenao, Arbnor Mucolli (Alexander Jensen, 24.) - Lucas From, Adam Jakobsen (Kristofer Piht, 65.).

Prøvespiller tæt på scoring

Sønderjyske kom dog igen mod et VB-mandskab, som ifølge Morten Bisgaard gav en del chancer væk og i perioder havde det vanskeligt mod sønderjydernes hurtige kanter i form af Silas Songani og Christian Jakobsen.

Det var dog lige ved, at VB kom hjem fra Haderslev med tre point, da den unge estiske prøvespiller Kristofer Piht tvang sønderjydernes målmand Lukas Fernandes til en flot redning. Kristofer Pith er fra 2001 og dermed stadig U19-spiller, og han er en spiller, Morten Bisgaard tidligere har set spille en U-landskamp for Estland.

VB's næste kamp i reserveligaen er mandag 27. august, når det atter gælder en udekamp. Til den venter en tur til Lyngby.

Hagelskjær sikrede VB point mod Sønderjyske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce