Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nu er den tredje VB-angriber taget til nåde

Imed Louati, der har scoret fem gange i løbet af efteråret, er aktuel til søndagens topkamp mod Vendsyssel, da han er tilbage i VB-truppen. Arkivfoto: Lars Juul

Nu er den tredje VB-angriber taget til nåde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tunesiske angriber er indforstået med de fælles spilleregler og er aktuel til søndagens topkamp mod Vendsyssel.

Vejle: Imed Louati er tilbage i Vejle Boldklubs førsteholdstrup.

Dermed er den atter intakt, efter træner Adolfo Sormani i sidste uge smed tre spillere ud. Dominic Vinicius, Allan Sousa og Louati røg alle ud på grund af almindelig slendrian og gentagne ganges udisciplineret opførsel på træningsbanen.

Dominic Vinicius og Allan Sousa indtog i mandags deres pladser i truppen, og onsdag trænede Imed Louati også med igen.

- Vi havde en god snak med Imed Louati, og han er indforstået med de fælles regler, som gælder for alle, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, og fortsætter:

- Og han forklarede os, at dem vil han gerne overholde.

Jacob Krüger og VB betragter dermed sagen som lukket, og de tre spillere er alle aktuelle til søndagens topkamp mod Vendsyssel.

Ingen af de tre deltog i søndags, da VB spillede ude mod Fremad Amager og tabte 1-0.

- De er tilbage og indgår i truppen på lige fod med alle de. Det er den besked, vi har givet til spillerne i vores trup, siger Jacob Krüger.

To af tre VB-angribere er taget til nåde - stadig spørgsmålstegen ved den tredje

Imed Louatis tilbagekomst betyder imidlertid ikke, at træner Adolfo Sormani råder over den fulde trup til søndagens kamp på Vejle Stadion.

Mads Greve er ude på grund af karantæne, men han er også den eneste, som er for nuværende ikke er til rådighed. Kim Elgaard trænede ifølge Jacob Krüger ikke med onsdag, da han døjede med lidt sygdom, men Krüger forventer, at Elgaard én af de nærmeste dage er frisk igen.