Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sormani søgte ingen dårlig undskyldning

VB-træner Adolfo Sormani sender allerede på onsdag VB'erne i kamp igen. Til den tid gælder det udekampen mod Viborg. Arkivfoto: Mette Mørk

Sormani søgte ingen dårlig undskyldning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VB-træner Adolfo Sormani ærgrede sig over de misbrugte muligheder, som VB trods alt skabte i topkampen mod Vendsyssel.

Hjørring: VB-træner Adolfo Sormani faldt ikke for dårlige undskyldninger efter søndagens 1-1-kamp i Hjørring.

- Vi var i perioder ikke aggressive nok, og vi forsømte alt for mange gange at erobre bolden tilbage, når vi tabte den, sagde han efter kampen mod Vendsyssel.

Der var ellers ifølge VB-træneren muligheder nok for hurtige tilbageerobringer og dermed chancen for et kontra-angreb.

- Når vi fik chancen for en kontra, tog vi den sjældent. Det var mange gange i løbet af kampen, hvor vi havde mulighed for at komme hurtigt af sted, men ikke gjorde det, mente Adolfo Sormani.

Samtidig roste VB-træneren Vendsyssel-mandskabet for en god indsats, og han kaldte nordjyderne et hold med mange fine individualister.

- Men mange af deres muligheder var nogle, vi gav dem mulighed for at spille sig til, lød Adolfo Sormanis vurdering.

Karakterbogen: Målscoreren bedste VB'er mod Vendsyssel

Memija tvivlsom mod Viborg

Generelt er den første kamp efter en længere pause ofte vanskelig, og sådan en kamp spillede VB mod Vendsyssel. Den kom efter et par ugers kamppause, da VB's kamp en uge tidligere blev udsat, da vejlenserne havde tre spillere, Viljormur Davidsen, Kerim Memija og Ylber Ramadani, af sted på landsholdsopgaver.

- Det skal dog ikke være nogen undskyldning for vores indsats. Slet ikke, sagde Adolfo Sormani og fortsatte:

- Det er nogle gange bare svært, når man i mindst en uge har manglet tre af de faste i vores træninger, og desuden har vi haft spillere siddende ude på grund af småskader.

Kerim Memija kom retur fra sin landsholds-tur med et dårligt knæ, som kostede hans deltagelse i Hjørring. Ifølge Adolfo Sormani er det uvist, om Memija er frisk igen, når VB allerede onsdag spiller i Viborg.

Til den kamp er det imidlertid sikkert, at Nicolaj Madsen atter er til rådighed, da han mod Vendsyssel afsonede den karantæne, han indkasserede efter udvisningen mod FC Roskilde.