VB-anfører har ét klart mål: Det handler om overlevelse

Jacob Schoop var ved første øjekast vanskelig at genkende, da VB-truppen fredag tog fat igen efter juleferien - en ferie VB-anføreren blandt andet brugte hos frisøren. Foto: Yilmaz Polat

VB-anfører har ét klart mål: Det handler om overlevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efteråret gav et skuffende pointmæssigt udbytte, mener Jacob Schoop, som dog forventer, at VB-mandskabet hentede vigtig erfaring fra den bedste række.

Vejle: Foråret 2019 er for Vejle Boldklubs vedkommende blottet for ret meget hokuspokus.

Det handler om én ting; overlevelse.

- Sådan må det være med vores udgangspunkt, konstaterer VB-anfører Jacob Schoop som fredag sammen med resten af truppen tog fat på forberedelserne til den kommende halvsæson.

VB overvintrer som nummer 13 af Superligaens 14 hold, og det er med næsten matematisk sikkerhed givet, at VB får plads i én af de to nedrykningspuljer, som følger efter Superligaens grundspil.

- De næste seks kampe handler om, at vi skal have samlet så mange point sammen som muligt i forhold til at stå godt rustet, når vi skal i gang med det puljespil, siger Jacob Schoop.

De to nederste hold i de to nedrykningspuljer skal ud i playoff-kampe om overlevelse, og undgår VB det, er foråret ifølge Schoop godkendt.

Hentede vigtig erfaring

Pointmæssigt kalder Jacob Schoop efteråret 2018 for en skuffelse, men samtidig hæfter han sig ved, at VB i mange af kampene spillede godt med.

- Vi skal forholde os til, at vi ligger, hvor vi ligger, men samtidig skal vi også finde de positive ting fra efteråret, og dem var der altså en hel del af, mener Jacob Schoop, som derfor kigger frem mod foråret med en hel del optimisme.

Der er dog brug for forbedringer, og Jacob Schoop ligger inde med bud på, hvor der først og fremmest skal sættes ind.

- I Superligaen koster personlige fejl, og det koster, når der ikke scores på chancerne. I 1. division slipper man lidt lettere af sted med at lave fejl og misbruge chancer - det er den helt store forskel på de to rækker, vurderer han.

Og Schoop forventer, at spillerne lærte meget af efterårets kampe.

- Der var ikke ret mange af vores spillere, som fra egen krop kendte Superligaen. Det kræver tilvænning i forhold til 1. division, og nu har vi fået en hel del af den erfaring, som vi manglede, siger han.

VB-anfører har ét klart mål: Det handler om overlevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce