VB anker dom: Vi kan slet ikke genkende udlægningen - og vores ord har ingen vægt

Arkivfoto: Michael Svenningsen

VB anker dom: Vi kan slet ikke genkende udlægningen - og vores ord har ingen vægt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hos Vejle Boldklub er man langt fra enig i den dom, som Fodboldens Disciplinærinstans fredag lod falde over klubben. Dommerens oplevelse af sagen er meget langt fra klubbens. VB anker dommen.

Vejle: Vi er ikke enige i den kendelse.

Sådan lyder det klart fra Vejle Boldklubs direktør, Henrik Tønder. Fredag eftermiddag tildelte Fodboldens Disciplinærinstans en spilledags karantæne til assistenttrænerne Morten Bisgaard og Giovanni Mazzella samt en bøde til klubben på 10.000 kroner.

Straffen faldt, fordi Mazzella og Bisgaard ifølge dommerens indberetning optrådte truende og aggressivt overfor kampens fjerdedommer efter slutfløjt, mens klubbens tekniske chef, Jacob Krüger, flere gange undervejs i kampen gjorde klart, hvor dårligt han syntes, dommerne havde dømt. Det, som VB især er uenig i, er, at klubbens trænere skulle have udvist truende adfærd.

- Det undrer mig, at der kan være to så vidt forskellige opfattelser af en episode, som det tilfældet er her. Det har jeg aldrig oplevet før, siger Henrik Tønder.

- Dommerens påstand om, at vi skulle have virket truende, er slet ikke en udlægning, som vi kan genkende. Og det var jo ikke kun dommeren og vores assistenter, der overværede situationen. Det gjorde vores vagter, en kommunikationsmand og resten af bænken. Det er mange øjne, der har set noget helt andet end det, der er blevet indberettet, siger Henrik Tønder.

Det undrer mig, at der kan være to så vidt forskellige opfattelser af en episode, som det tilfældet er her. Det har jeg aldrig oplevet før.
Henrik Tønder, direktør i Vejle Boldklub.

Ord uden vægt

I sagens papirer fastslår VB, at klubben ikke føler, der var tale om truende adfærd fra Bisgaard og Mazzella.

Desuden maner VB til besindighed, fordi klubben påpeger, at reaktionen fra bænken kom på baggrund af, at dommeren fløjtede af uden at lade VB tage et hjørnespark. I første halvleg tillod manden med fløjten til gengæld knap otte minutters tillægstid. Tidligere i kampen havde Kamil Wilczek med en grum albue brækket kæben på Kerim Memija uden at have modtaget et rødt kort.

Det hele gav VB en følelse af at være blevet bortdømt, hvorfor reaktionen fra VB-bænken opstod.

- Jeg synes, det virker som en magtdemonstration, siger Henrik Tønder om dommer Peter Kjærgsgaards måde at agere på ved slutfløjt.

Han er i det hele taget skuffet over dommen.

- Man tager dommerens udlægning for gode varer. Vi er blevet spurgt om en redegørelse, men det kan man undre sig over, for vores ord har ingen vægt, siger Henrik Tønder.

Han konstaterer, at VB for fremtiden skal passe ekstra meget på med at reagere under og efter en kamp.

- Der er øjensynligt et øget fokus på vores bænk. Det må vi forholde os til, konstaterer han.

VB anker dommen.

VB anker dom: Vi kan slet ikke genkende udlægningen - og vores ord har ingen vægt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce