Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

VB køber svensk back

VB-træner Adolfo Sormani får nu et alternativ til Viljormur Davidsen som venstre back. Arkivfoto: Michael Svenningsen

VB køber svensk back

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22-årige Victor Wernersson skifter til Vejle Boldklub på en aftale af tre års varighed. Han kommer fra den næstbedste svenske række.

Vejle: Vejle Boldklub forstærker forsvaret med svenskeren Victor Wernersson.

Victor Wernersson kommer til fra klubben Syrianska, som spiller i den næstbedste svenske række. Han 22 år med venstre back som den foretrukne position.

- Han kan også spille højre back, men han er først og fremmest venstre back, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub.

VB havde i forvejen kun én spiller, der dækker venstre back. Det er Viljormur Davidsen, som hele sidste sæson spillede pladsen. Den færøske landsholdsspiller kan nu se frem til konkurrence fra Wernersson.

- Det havde høj prioritet for os at få en spiller ind til den plads, når vi kun rådede over én, siger Jacob Krüger.

Jacob Krüger kalder Victor Wernersson én af de bedste backs i den næstbedste svenske række.

- Han er en meget dygtig spiller, og specielt frem ad banen er han stærk, siger Jacob Krüger.

VB har købt Victor Wernersson fri af Syrianska, hvor han havde et halvt år tilbage af sin kontrakt. Jacob Krüger vil ikke afsløre, hvad VB betaler for Wernersson, men prisen afsmitter ifølge Krüger, at Wernersson nærmede sig kontraktudløb.

Victor Wernersson kommer oprindelig fra Malmö FF, men for to et halvt år siden skiftede han til Syrianska.

Ifølge det svenske fodbold-medie footballtransfers.com har flere klubber fra den bedste svenske række Allsvenskan været interesseret i Wernersson.

Testkamp: Et hop på stedet for VB