Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VB møder tophold, der er på toppen

Mads Lauritsen, til højre, må kigge på, når VB søndag spiller topkamp i Thisted. Lauritsen er på grund af karantæne ikke med mod sin tidligere klub. Arkivfoto: Mette Mørk

VB møder tophold, der er på toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viljormur Davidsen er tilbage hos VB, som dog må undvære karantæneramte Mads Lauritsen i Thisted.

Vejle: Thisted er sæsonens helt store overraskelse i 1. division.

Oprykkeren ligger næsten en tredjedel henne i turneringen på andenpladsen, og dermed er der topkamp i det nordjyske, når VB søndag kommer på besøg.

- Vi møder Thisted på et tidspunkt, hvor holdet er helt på toppen, siger Adolfo Sormani.

Thisted er efter VB-trænerens vurdering et hold med fine individuelle kvaliteter. For eksempel i form af angrebsduoen Sonny Jakobsen og Mikkel Agger, som tilsammen har scoret ni af Thisteds i alt 17 mål.

- Det er dog først og fremmest holdet, som bærer. Thisted spiller som et hold, og jeg er imponeret over deres team-spirit. Den falder klart i øjnene, når man ser holdet, siger Adolfo Sormani.

Han hæfter sig desuden ved, at Thisted er stærke i forbindelse med kontraangrebene.

Thisted har tabt to af sæsonens ni kampe. Begge var på hjemmebane, og nederlagene kom mod henholdsvis FC Fredericia og Vendsyssel.

Hos VB er Viljormur Davidsen tilbage i truppen.

Han sad skadet over, da VB i søndags hjemme vandt 2-0 over FC Fredericia. Til gengæld er Mads Lauritsen ude på grund af karantæne, og dermed misser han opgøret mod sin tidligere klub.

Desuden er Erick Farias yderst tvivlsom på grund af den hjernerystelse, han pådrog sig tidligere på ugen i forbindelse med en træningsøvelse. Den brasilianske angriber har endnu ikke trænet, efter han kom galt af sted.

Vice-anføreren: De brændte chancer kostede os dyrt