Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

VB risikerer en bøde efter dårlig opførsel på fan-tribunen

VB kan få problemer, efter klubbens fans i søndags havde pyroteknik med til kampen i Sundby Idrætspark. Arkivfoto: Mette Mørk

VB risikerer en bøde efter dårlig opførsel på fan-tribunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der blev fyret en del pyroteknik af, da VB søndag spillede på Amager. Da det kom fra VB-enden af tribunen, venter der muligvis et efterspil i form af en advarsel eller en bøde.

Vejle: Vejle Boldklub får formentlig en hilsen fra Dansk Boldspil-Union efter søndagens kamp i Sundby Idrætspark på Amager.

I forbindelse med kampen blev der fyret en del pyroteknik af fra den ende af tribunen, hvor VB's fans befandt sig.

- Vi har ikke hørt noget, men jeg så da godt, der blev fyret en del af, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub.

Det er kampens dommer, der skriver en eventuel indberetning om brugen af pyroteknik på tilskuerpladserne, og derefter tager Fodboldens Disciplinærinstans over og retter henvendelse til de to involverede klubber.

Det er udeholdet, som i udgangspunktet er ansvarlig for sine egne fans' opførsel i forbindelse med kampene i 1. division.

Derfor er der også rejst en sag mod Esbjerg og ikke VB i forbindelse med de to klubbers kamp tidligere på efteråret i Vejle. I den kamp, 15. oktober, fyrede vestjydernes medrejsende fans en del romerlys af, og det førte til en indberetning fra kampens dommer. Den sag ligger i øjeblikket hos Fodboldens Disciplinærinstans, og instansen har inden ikke nået frem til en eventuel dom i sagen. Normalt straffes klubberne med enten en advarsel eller en bøde, hvis der er brugt pyroteknik.

To af tre VB-angribere er taget til nåde - stadig spørgsmålstegen ved den tredje
Vores sikkerhedschef, som var med til kampen, så at der var lidt optræk til ballade, men han så ingen slagsmål.
Jacob Krüger, teknisk chef i VB

Konfrontationer, men ingen slagsmål

I søndags i Sundby Idrætspark kan det dog vise sig vanskeligere end i Vejle at fastslå hvem, som gjorde hvad. Det skyldes, at de to hold fans i Sundby Idrætspark ikke er adskilte.

På Vejle Stadion er udeholdets fans i forbindelse med enkelte kampe i 1. division placeret helt for sig selv i den vestlige ende af stadion. I løbet af efteråret skete det de to gange, da henholdsvis Esbjerg og Viborg kom på besøg.

- Vi vurderer det fra kamp til kamp, om det er nødvendigt med en adskillelse af fans. Det handler om, hvor mange vores modstander har med, og om det er en kamp med højere risiko end normalt, siger Jacob Krüger.

Den manglende adskillelse af tilskuerne betød desuden, at der i søndags opstod et par konfrontationer mellem de to fangrupper.

- Vores sikkerhedschef, som var med til kampen, så at der var lidt optræk til ballade, men han så ingen slagsmål, og der er ingen af vores fans, som er meldt til politiet i forbindelse med kampen, siger Jacob Krüger.

Det, som skete i Sundby Idrætspark, får ifølge Jacob Krüger den konsekvens, at visitationen til søndagens kamp på Vejle Stadion mod Vendsyssel skærpes.