VB siger farvel til op til 10 mand

Juan Diego Gutiérrez spillede foråret på en lejeaftale i Peru. Der bliver kantspilleren, som dog fortsat er på kontrakt i VB. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

VB siger farvel til op til 10 mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Boldklub er fortsat uafklaret med hensyn til fremtiden for Patrick Rasmussen og Jacob Egeris, men otte spillere fra sidste sæsons førsteholdstrup kommer ikke igen.

Vejle: Hele 10 spillere fra sidste sæsons VB-trup kan være væk, når spillerne om en halv snes dage møder ind til første arbejdsdag efter sommerferien.

Det sker 19. juni, og otte spillere er med sikkerhed ude, mens Vejle Boldklub fortsat er uafklaret med hensyn til fremtiden for to, forsvarsspilleren Jacob Egeris og angriberen Patrick Rasmussen.

- Set fra vores synspunkt kan de stadig være aktuelle, men jeg ved ikke, hvordan de selv ser på det, siger Henrik Tønder, administrerende direktør i VB.

Flere af de otte, som forlader klubben, spillede meget lidt i foråret, mens en spiller som Gaël Ondoua, der nu er fortid i VB, ofte figurerede i startopstillingen.

- Vi vurderer, at han løber ind i mange kort. Han fik i løbet af sæsonen mange advarsler og en udvisning, som kostede hans deltagelse i mange kampe. Samtidig mener vi, at vi er dækket godt ind på den centrale midtbane, efter vi hentede Nikolaj Madsen og forlængede med Jacob Schoop, siger Henrik Tønder.

VB - sommeren 2017
De forsvinder: Simon Nagel, Gaël Ondoua, Mario Àlvarez, David Lazar, Yue Xin (lejemål ophørt), Artem Favorov (lejemål ophørt), Steffen Kielstrup (karrierestop), Michael Lansing (AaB).De er tvivlsomme: Patrick Rasmussen og Jacob Egeris.

Udlejet: Juan Diego Gutiérrez.

Tilgang: Nicolaj Madsen (Sønderjyske).

VB-truppen:

Målmænd: Pavol Bajza og Chen Zirong.

Forsvar: Anders Egholm, Viljormur Davidsen, Hu Ruibao, Kim Elgaard, Lucas Maia, Wang Xin og Kerim Memija.

Midtbane: Jacob Schoop, Nikolaj Madsen, Christian Kudsk, D'Avila Ba Loua og Agon Mucolli.

Angreb: Imed Louati, Oliver Drost, Allan Sousa og Dominic Vinicius.

Guti bliver i Peru

Der bliver heller ikke noget gensyn med kineseren Yue Xin eller ukraineren Artem Favorov. De spillede begge på lejeaftaler, og de aftaler forlænges ikke.

VB siger desuden farvel til to udenlandske spillere, som i foråret optrådte på klubbens U19-hold. Det er den ukrainske midtbanespiller Gleb Lubin og angriberen fra Surinam Alvaro Verwey.

- Vi mener ikke, at de overbeviste på U19-holdet. Vi ser det sådan, at vi kan skaffe bedre lokale spillere end dem, siger Henrik Tønder.

VB havde i foråret Juan Diego Gutiérrez udlejet til den peruvianske klub Universitario de Deportes, og det bliver ifølge Henrik Tønder også tilfældet i efteråret.

Der kommer flere nye

Foreløbig er der kun hentet én ny spiller til den kommende sæson, Nicolaj Madsen fra Sønderjyske, men der kommer flere til.

- Det siger nærmest sig selv, at det skal nye ind, når vi skiller os af med så mange, siger Henrik Tønder, som ikke vil løfte sløret for, hvornår der er nye folk på plads, og det samme gælder med hensyn til træneren.

VB er som bekendt i øjeblikket uden træner, da Andreas Alm for en halv snes dage siden blev fyret.

VB siger farvel til op til 10 mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce