VB sparer topscoreren i pokaldyst - måske får ny ukrainer chancen

Allan Sousa spiller ikke med, når VB onsdag møder Nykøbing FC i pokalturneringen, men brasilianeren forventes klar, når Superligaen genoptages. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

VB sparer topscoreren i pokaldyst - måske får ny ukrainer chancen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den ukrainske midtbanespiller Vladlen Yurchenko forventes at få debut, når Vejle Boldklub spiller pokalkamp ude mod Nykøbing FC.

Vejle: Vejle Boldklub kommer i noget nær stærkest mulig opstilling, når der onsdag aften spilles pokalfodbold på Falster.

VB mangler fem spillere, som er af sted på landsholdsopgaver, og så holdes Allan Sousa ude. Den lille brasilianer døjer med lyskenproblemer og spares.

- Det er vigtigt, vi får ham klar vores næste superliga-kamp. Derfor spiller han ikke, siger VB-træner Adolfo Sormani.

Sousa, som med fem mål er VB's topscorer, spillede på grund af skaden ikke, da VB fredag tabte 3-0 til Sønderjyske, men Sormani forventer ham klar til superliga-kampen 21. oktober mod FC København.

Pokalturneringen
Sådan afvikles den resterende del af pokalturneringen 2018/19: 4. runde - 30. og 31. oktoberKvartfinaler - 5. og 6. martsSemifinaler - 2. og 3. aprilFinalen - 17. majDer trukket lod til fjerde runde, og vinderen af Nykøbing FC-VB møder ude Kolding IF.

Fik minutter for reserverne

Til gengæld trækker det op til debut for ukrainske Vladlen Yurchenko, der for et par uger siden kom til VB som klubløs siden 1. juli.

- Han har endnu ikke til en hel kamp, men jeg forventer, han får en rolle i opgøret, siger Adolfo Sormani. Vladlen Yurchenko mangler stadig et stykke vej, inden han er i den rette fysiske form, og derfor spillede han blot 40 minutter i lørdagens reserveholdskamp mod Sønderjyske.

- Vi brugte ham i begyndelsen af kampen, hvor intensiteten er højest, men selvom han spillede mindre end en halvleg, nåede han at få et indtryk af, hvordan vi spiller, siger Adolfo Sormani.

Og det kan der bygges videre på i pokalkampen, og samme nytte kan Nathan Oduwa drage af opgøret på Falster. Oduwa kom cirka samtidig med Yurchenko, men englænderen kom i noget bedre fysisk forfatning og fik førsteholdsdebut, da VB fredag tabte ude til Sønderjyske.

Nilsson når kampen

VB har seks spillere, som i den kommende superliga-pause spiller landskampe, men den ene af dem er med i pokalkampen.

Gustaf Nilsson skal af sted med det svenske U21-landshold, men det samles torsdag 11. oktober, og dermed er den svenske angriber til rådighed. Det samme gælder Imed Louati, som sad over i fredags på grund af den fiberskade, som har generet ham i snart to måneder. Louati har dog ikke til en hel kamp, og det ligner en bænkplads til den tunesiske angriber.

De fem øvrige landsholdsspillere - Viljormur Davidsen, Ylber Ramadani, Arbnor Mucolli, Kerim Memija og Thomas Gundelund - er rejst og spiller derfor ikke med.

VB sparer topscoreren i pokaldyst - måske får ny ukrainer chancen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce