VB'erne kom hjem uden skader

Ylber Ramadani (i midten) er blandt de VB'ere, som har været af sted på landsholdsopgaver. Arkivfoto: Mette Mørk

VB'erne kom hjem uden skader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De syv landsholdsspillere Vejle Boldklub havde af sted på landsholdsopgaver, er alle tilbage i Vejle og meldes klar til AaB-kampen.

Vejle: Vejle Boldklub har den seneste halve snes dage haft en stribe spillere af sted på landsholdsopgaver, og de er alle tilbage i Vejle i god fysisk forfatning.

VB-træner Adolfo Sormani anser det for givet, at ingen af de syv er medtaget i en grad, der bringer deltagelse i den næste superliga-kamp i fare. Gustaf Nilsson, som var af sted med det svenske U21-landshold, havde undervejs lidt problemer med sit ene lår, og det kostede ham spilletid i den anden af svenskernes to EM-kvalifikationskampe.

Nilsson spillede blot de sidste 10 minutter af opgøret mod Tyrkiet, men VB-træner Adolfo Sormani anser det for givet, at skaden er så godt som lægt.

- Jeg regner helt sikkert med, at Gustaf Nilsson spiller i vores næste kamp, og jeg regner også med, at han kan træne fuldt med op til kampen, siger Sormani.

VB's næste kamp er superliga-opgøret mandag 17. september ude mod AaB.

Blandt de syv spillere, VB havde af sted, opnåede to fuld spilletid. Det var Kerim Memija for Bosniens U21-landshold, og så spillede Viljormur Davidsen også fra start til slut, da Færøernes A-landshold mødte Malta og Kosovo i Nations League.

- De er begge i god træning, så det betyder ikke noget i forhold til AaB-kampen, siger Adolfo Sormani.

Til AaB-kampen forventer Sormani, at han for første gang i cirka en måned har Imed Louati til rådighed. Louati, som den seneste måned har døjet med en fiberskade, er tilbage i fuld træning.

VB's landsholdsspillere
Så meget spillede VB's landsholdsspillere:Viljormur Davidsen (Færøernes A-landshold)10/9, Kosovo-Færøerne 2-0 (Nations League)Viljormur Davidsen spillede hele kampen.7/9, Færøerne-Malta 3-1 (Nations League)Viljormur Davidsen spillede hele kampen.

Arbnor Mucolli og Ylber Ramadani (Albanien, U21)6/9, Spanien-Albanien 3-0 (EM-kval)Ylber Ramadani spillede hele kampen, mens Arbnor Mucolli kom ind i 70. minut.11/9, Italien-Albanien 3-1 (Venskabskamp)Arbnor Mucolli spillede første halvleg og blev fra anden halvlegs begyndelse afløst af Ylber Ramadani.

Kerim Memija (Bosnien, U21)11/9, Rumænien-Bosnien 2-0 (EM-kval)Kerim Memija spillede hele kampen.7/9, Bosnien-Schweiz 3-0 (EM-kval)Kerim Memija spillede hele kampen.

Felix Örn Fridriksson (Island, U21)6/9, Island-Estland 5-2 (EM-kval)Felix Örn Fridriksson spillede hele kampen.11/9, Island-Slovakiet 2-3 (EM-kval)Felix Örn Fridriksson spillede hele kampen.

Gustaf Nilsson (Sverige, U21)6/9 Sverige-Ungarn 1-0 (EM-kval))Gustaf Nilsson blev udskiftet i 57. minut.11/9, Sverige-Tyrkiet 0-1 (EM-kval)Gustaf Nilsson kom ind i det 79. minut.

Thomas Gundelund (Danmark, U19)7/9, Norge-Danmark 1-2Thomas Gundelund kom ind i 65. minut11/9, Østrig-Danmark 1-0Thomas Gundelund spillede første halvleg.

VB'erne kom hjem uden skader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce