Vejen til VB's bedste hold er tidligere gået via Tyrkiet

Lundrim Hetemi er central midtbanespiller. Han er på kontrakt med VB til udgangen af i år. Foto: Anders Møllenberg

Vejen til VB's bedste hold er tidligere gået via Tyrkiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lundrim Hetemi og Thais Damgaard Nielsen hører til blandt de helt unge, som fik chancen for at vise sig frem på VB's træningslejr i Tyrkiet. Konkurrencen er hård, men chancen skal nok komme, mener Lundrim Hetemi.

Antalya: Det er kutyme, Superliga-klubber plukker lidt i ungdomsafdelingen til en træningslejr.

Fylder op med de spillere blandt de unge, og det er ofte spillere, som nåede at snuse lidt til både træning og kamp på klubbens bedste hold, men det er også spillere, som fortsat mangler det sidste skridt, inden de er fuldt integreret i førsteholdstruppen.

På det punkt gør Vejle Boldklub som præcis alle andre klubber.

Den vej tog spillere som for eksempel Alexander Scholz og Jeppe Andersen for en lille halv snes år siden, da de som ungdomsspillere kom med da VB's bedste drog mod syd. Den gang var de begge totalt uprøvede på seniorniveau, men i forbindelse med træningslejren smagte de for alvor lidt på livet som voksenfodboldspiller, og de har begge i dag gang i en flot seniorkarriere, som foregår hos henholdsvis FC Midtjylland og Hammarby.

Og der har været andre unge spillere med VB af sted - ingen nævnte ingen glemte - som aldrig klarede skiftet fra ungdoms- til voksenfodbold og fik gang i karrieren på seniorniveau.

Thais Damgaard Nielsen er på kontrakt i VB frem til sommer. Den unge angriber fik superliga-debut, da VB spillede den sidste kamp i 2018, udekampen mod Randers FC. Foto: Anders Møllenberg
Thais Damgaard Nielsen er på kontrakt i VB frem til sommer. Den unge angriber fik superliga-debut, da VB spillede den sidste kamp i 2018, udekampen mod Randers FC. Foto: Anders Møllenberg

De nærmeste blandt de unge

Lundrim Hetemi og Thais Damgaard Nielsen er 2019's svar på for eksempel Scholz og Jeppe Andersen.

Det var de to spillere, VB-træner Adolfo Sormani tog med til træningslejren i Tyrkiet med den simple begrundelse, at Lundrim Hetemi og Thais Damgaard Nielsen er de to spillere i vejlensernes ungdomsafdeling, som er nærmest førsteholdet.

Begge spillere, som er 18 år og i gang med det sidste år som U19-spiller, står allerede noteret for kampe på VB's bedste hold.

Lundrim Hetemi for to kampe, som begge var kampe i DBU Pokalen, mens Thais Damgaard Nielsen superliga-debuterede, da VB midt i december spillede årets sidste turneringskamp.

Ved den lejlighed sendte Adolfo Sormani den unge angriber ind i slutningen af anden halvleg, og dermed nåede han kamp nummer to for VB, efter han tidligere samme efterår debuterede i pokalkampen mod Frem.

Lundrim Hetemi står ligeledes noteret for to kampe i VB-trøjen - begge kampe i DBU Pokalen.

- Men jeg har siddet på bænken i flere af superliga-kampene, gør Lundrim Hetemi opmærksom på.

Dermed har de begge smagt på Superligaen, selv om de endnu ikke er fuldt integrerede medlemmer af VB-truppen. Deres daglige gang er i ungdomsafdelingen på U19-holdet.

Mindre ros og højere ris

Det er uvist, om det fortsætter på den facon.

Først når de er tilbage i Danmark, får de en fornemmelse af, hvordan foråret udvikler sig i forhold til førsteholdstruppen.

- Det kommer jo nok lidt an på, hvor det ender med transfervinduet, siger Thais Damgaard Nielsen.

Kommer der yderligere spillere ind og ingen ud, bliver konkurrencen yderligere spidset til, men i udgangspunktet generer det hverken Thais Damgaard Nielsen eller Lundrim Hetemi.

- Det er fedt at være med omkring førsteholdet, og det er jo det, alle unge spillere drømmer om, siger Lundrim Hetemi.

Og at tingene foregår lidt anderledes, end de er vant til, generer dem ikke.

- Der er nok lidt mindre ros, end vi er vant til på U19-holdet, og så bliver der snakket lidt højere, når der er ris, siger Thais Damgaard Nielsen og fortsætter:

- Det er fint nok, for den behandling vi får, skal ikke være anderledes end den, de andre får. På den måde føler man bedst, man er en del af truppen - når tingene foregår på lige vilkår.

Chancen skal nok komme

Begge kom til VB som 14-15 årige, og de kom fra henholdsvis Horsens og Fredericia.

Thais Damgaard Nielsen kom fra nord og Lundrim Hetemi fra syd, og siden de stødte til i VB, har de op igennem ungdomsårene befundet sig på højest muligt niveau.

Nu ligger senior-tiden blot et halvt år ude i fremtiden, og der er absolut ingen garanti for, at de også efter sommerferien er med på højeste niveau. I fodboldens verden udstedes ingen garantier, men det lever de med.

- Sådan er det. Konkurrence er en del af det at spille fodbold på det her niveau, siger Thais Damgaard Nielsen.

Og så handler det ellers om at holde sig klar og slå til, når chancen byder sig.

- Der skal kun et par skader og en karantæne til, og det sker jo i løbet af en halv sæson. Til træning skal man gøre det så godt som overhovedet muligt og holde sig klar, for chancen kommer lige pludselig, og så er det op til én selv at gribe den, siger Lundrim Hetemi.

Vejen til VB's bedste hold er tidligere gået via Tyrkiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce