Vejle-angriber har fået landsholdsdebut

Jonas Andersen var med i kampen for VB mod FC Fredericia. Pressefoto: Vejle Boldklub

Vejle-angriber har fået landsholdsdebut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Andersen er det nye angrebsfund i VB

Vejle: VB har tidligere fundet målfarlige angribere i Vejle og omegn, og nu er der en ny på vej.

Jonas Andersen fik chancen i VB's startopstilling i lørdagens træningskamp mod FC Fredericia i den skadede topscorer Dominic Vinicius' fravær. Han spillede første halvleg og gjorde god fyldest, selv om han ikke kom på scoringslisten. Han bandt et par store drenge i Fredericias forsvar, mens VB satsede på gennembrud på kanterne.

Jonas Andersen har netop fået debut på U18-landsholdet i to kampe mod Grækenland i Ringsted.

- I den første kamp tabte vi 1-0, og jeg fik de sidste 15 minutter. I den anden kamp vandt vi 5-2. Jeg kom ind efter 52 minutter og scorede målet til 4-2, beretter han.

Jonas Andersen spillede de første otte år i Vinding. Han var til prøvetræning i VB som U13-spiller, men skiftede ikke. Det gjorde han senere og spillede et år i VB, men tog tilbage til Vinding. Næste prøvetræning var i Fredericia, hvor han spillede et halvt år. Holdet vandt alle kampe i mesterrækken og blev jysk mester.

Han tog på efterskole på Hellebjerg Idrætsefterskole i et år og var væk fra turneringsbold i et år, men tog til VB igen.

- Det er gået meget hurtigt. Folk har travlt med at fortælle, at jeg skulle smide nogle kilo for at komme i form. Det passer ikke. Jeg dyrkede styrketræning for at blive fysisk stærkere. Jeg trænede hårdt, og jeg er fysisk stærk og kan klare mig i duellerne med mine 1,89 meter. Jeg har netop været 14 dage i Kroatien med min familie. Det var en stor fordel, så jeg er helt frisk til den kommende sæson.

- Jeg starter i 2. g efter sommerferien og har sideløbende lavet en to-årig kontrakt med VB. Når jeg har fået studenterhuen, er det mit mål at blive fuldtidsspiller i VB. Jeg er glad for at få chancen på divisionsholdet, men jeg vil gerne fortsætte på U19-holdet for at bevare selvtilliden, siger Jonas Andersen, der ikke har haft så mange træningspas som holdkammeraterne på grund af ferien.

Jonas Andersen scorede syv mål i foråret på U19-holdet og skal nu slås for en plads i angrebet på U19-landsholdet. Han fylder 18 år den 29. august, og som 17-årig er han allerede et spændende aktiv i VB-truppen.

Vejle-angriber har fået landsholdsdebut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce