Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

- Da jeg flashede bryster, forlod nonnen salen

Ud over anekdoter fra sin liv, underholdt Trine Gadeberg også med populære danske sange ved FestiVejles pigeaften torsdag i Restaurant Slotsstalden. Foto: Flemming Larsen

- Da jeg flashede bryster, forlod nonnen salen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trine Gadeberg underholdt med sange og anekdoter. FestiVejles pigeaften blev en munter og hyggelig affære.

Vejle: Min mor fødte tre piger i løbet af tre år. Så satte hun sig ned i otte år, og da hun rejste sig op, blev hun gravid igen og fødte en dreng.

- Jeg tror da ikke, det altid har været nemt at være efternøler og dreng, smiler Trine Gadeberg med et smil på læben, mens hun et øjeblik tænker tilbage på de mange lykkelige øjeblikke i barndomshjemmet i Holsted.

Hendes store musikalske talent, for sådant et har hun, har hun også med fra barndomshjemmet.

- Min far  underviste i klaver, så det lærte jeg. Året efter underviste han i trompet, så det lærte jeg også, fortæller Trine Gadeberg, der ynder at kalde barndomshjemmet for en musikskole.

Øjeblikkene i sit liv og sin store musikalitet deler hun denne torsdag aften ud af til FestiVejles pigeaften i Restaurant Slotsstalden. Og, skal det vise sig, kombinationen af en dejlig anretning med et glas vin og kaffe og kage krydret med sangeren og skuespillerens vestjyske lune er ikk' så ringe endda. 

Dejlig aften

Og efter en lille times tid i hendes selskab føler man, nå ja, næsten, at man er i familie med hende.

Trine Gadeberg er kendt for sin medvirken som "Pyt" i tv-julekalenderen Nissebanden og har endvidere som skuespiller medvirket i blandt andet "The Sound og Music".

Sidstnævnte i både Varde Sommerspil og på Fredericia Teater.

- Det skete med 20 års mellemrum, og da jeg spurgte instruktøren på Fredericia Teater om jeg ikke var blevet for gammel, udbrød han spontant: Kan du ikke bare gå nogle skridt længere tilbage på scenen, kommer det ærligt fra Trine Gadeberg, inden hun spontant bryder ud i sang med et nummer fra musicalen.

 

Små anekdoter

Pigeaftenen byder også på små anekdoter.

Som dengang hun i februar 2000 vandrede op og ned ad gågaden i Esbjerg efter at have deltaget i Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Lykkefugl".

- Men det var brødrene Olsen og "Smukt som et stjerneskud", der var på alles læber. Det var skuffende. Hjemme i Holsted er et stjerneskud en stegt fisk, klukker Trine Gadeberg.

Og så får vi også lige historien om, da hun under en optræden med City Singler kom til skade med sit ene knæ.

- Jeg mødte op på Skadestuen i næsten ingen ting med maskaren løbende ned af kinderne og havde forbandet ondt i mit knæ. Og det eneste personalet havde øje for var Anne Louise Hassing, fordi de genkendte hende fra Krøniken, husker Trine Gadeberg.

Hun måtte således gøre opmærksom på, at hun da var Pyt fra Nissebanden. 

Nonnen gik i pausen

Trine Gadeberg husker også, da hun sammen med sine City Singler optrådte med pigernes første show.

- Jeg have lige været på turné i Jylland. Nogle af dem, der havde købt billetter, sad vist og ventede på, at den lille sanglærke fra "The Sound of Music" vendte tilbage. Og så stod jeg der og flashede mine bryster ned i hovedet på dem. Der mistede jeg nogle kirkekoncerter. Og der var en nonne, der forlod salen i pausen, lyder det muntert fra Trine Gadeberg, der også kom ind på sin optræden som Frøken Nitouche og underholdt os med sangene "Se Venedig og dø" og "Tag med ud og fisk".

Sidstnævnte, fordi som hun sagde, at hun har fået at vide, hun ligner Gitte Hænning.

En lille times tid senere runder hun aftenen af.

Til stående bifald, eller sagt med ord: Fordi, hun havde leveret et show der ikk´var så ringe endda.