'100 byer' er ikke nok: Nu vil Vejle være med i et endnu et klima-netværk

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) er blevet kontaktet af bynetværket C40, som ønsker at se en ansøgning fra Vejle Kommune. Arkivfoto

'100 byer' er ikke nok: Nu vil Vejle være med i et endnu et klima-netværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bynetværket C40 har rakt hånden ud til Vejle Kommune om at træde ind i netværket og leve op til Parisaftalen. Det betyder, at Vejle aktivt skal arbejde for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Vejle: Vejle Kommune bryster sig allerede af at være medlem af bynetværket "100 Resilient Cities", og nu kan endnu et globalt samarbejde om klima og miljø være på vej.

Vejle Kommune søger i al fald om optagelse i bynetværket C40, efter at netværket har efterspurgt en ansøgning fra borgmester Jens Ejner Christensen (V).

C40 er et globalt bynetværk, som arbejder for at reducere CO2-udledningen og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.

Med et medlemskab i klubben forpligter kommunen sig til at leve op til Parisaftalen fra 2015. Her blev de 196 medlemslande i FN's klimakonvention enige om at arbejde for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Og det er ikke dum idé, at Vejle Kommune søger, mener formanden for Vejle Byråds natur- og miljøudvalg, Karl Erik Lund (DF).

- Det kan aldrig skade at være foregangskommune. Vejle Kommune har allerede haft meget godt af at være med i resilient-samarbejdet, siger han.

Niels Clemmensen (V), medlem af natur- og miljøudvalget, hilser også et muligt samarbejde velkommen.

- Man skal endelig ikke underkende brandingværdien. Men jeg ved ikke, om jeg ser nogle specielle muligheder for Vejle, for vi gør allerede meget. Hvis der er nogle byer, som gør noget andet end os, kan vi naturligvis drage nytte af det, siger Niels Clemmensen.

C40
  • C40 er et globalt netværk af 82 af verdens førende byer, som sammen arbejder på at reducere C02-udledning og imødegå klimaændringerne.
  • C40 arbejder med at udvikle og gennemføre politikker og programmer, der skaber målbare reduktioner i udledningen af drivhusgasser i byerne samt på at finde bæredygtige løsninger på klimaproblemerne.

Stemte imod

Det er ikke mere end en måned siden, at det borgerlige flertal i Vejle Byråd nedstemte et forslag fra Torben Elsig, Radikale Venstre, om at implementere FN's verdensmål om klima- og miljøpåvirkning i sagsfremstillingerne.

Lone Myrhøj (SF) undrer sig derfor over, hvorfor det blev et ja til bynetværket.

- Jeg kunne ikke lade være med at smile, for det var meget pudsigt, at man har valgt at stemme nej og nu har skiftet holdning. Jeg glæder mig over, at man tilsyneladende er kommet til fornuft. Men vi skal også huske, at C40 er et samarbejde, som forpligter som kommune, siger Lone Myrhøj, som ser samarbejdet som en naturlig forlængelse af, hvordan kommunen allerede arbejder med klimatilpasning.

I C40-klubben skal Vejle Kommune blandt andet udarbejde en klimaplan, der definerer, hvordan Vejle Kommune og de øvrige deltagere opnår CO2-neutralitet i 2050.

'100 byer' er ikke nok: Nu vil Vejle være med i et endnu et klima-netværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce