100 gik forgæves til sygehuset: Gigt-tilbud blev løbet over ende

Tilbuddet om en gratis håndskanning uden tidsbestilling blev et uforudset stort tilløbsstykke. I Vejle gik langt over 100 forgæves torsdag, Nogle var kommet fra Skive og Holstebro, fordi de var gået forgæves til et lignende arrangement i Viborg tidligere på ugen. Arkivfoto

100 gik forgæves til sygehuset: Gigt-tilbud blev løbet over ende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et tilbud om gratis skanning for gigtsmerter blev så stort et tilløbsstykke på Vejle Sygehus, at mindst 100 måtte gå forgæves.

Vejle: Gigtforeningen og Dansk Reumatologisk Selskab blev nærmest løbet over ende, da foreningerne torsdag tilbød gratis håndskanning på Vejle Sygehus' reumatologiske afdeling.

- Nogle var kommet allerede klokken kvart over 12 for at sikre sig en plads. Reumatologerne gik først i gang klokken 14, men allerede da vi kom fra Gigtforeningen klokken 13, var alt kaos, fortæller Lotte Andreasen fra Trekantområdets Lokalforening.

Også Ingrid Kristensen fra Gigtforeningen var med, og hun forsøgte at dæmpe gemytterne hos de mange skannings-interesserede, som nærmest løb stormløb på sygehusets receptionspersonale og klagede over manglende skiltning og manglende parkeringspladser.

- Der kom folk helt fra Lemvig, Holstebro og Skive, fordi de var gået forgæves til et lignende arrangement på Viborg Sygehus dagen før, fortæller Lotte Andreasen.

Reumatologerne gik først i gang klokken 14, men allerede da vi kom fra Gigtforeningen klokken 13, var alt kaos.
Lotte Andreasen, Gigtforeningen

Behovet er kæmpestort

Den lokale gigtforeningsformand Kirsten Dalager var i Esbjerg onsdag for at hjælpe med en lignende gratis gigtskanning på Esbjerg Sygehus, og her måtte 120 gå forgæves. Lægerne nåede her at skanne cirka 80 personer i løbet af de to timer, arrangementet varede.

På Vejle Sygehus nåede de to reumatologer at skanne godt 70 personer, mens over 100 måtte gå forgæves.

- Idéen om den gratis håndskanning er kommet fra Gigtforeningens hovedkontor, og man må bare sige, at det her viser, at behovet er kæmpestort. Ingen af os havde i vores vildeste fantasi forudset, at så mange ville dukke op. Jeg har skrevet næsten 100 interesserede på venteliste, og mange vendte om i døren, så jeg håber, at vi kan gennemføre flere skannings-dage, siger Lotte Andreasen.

Formanden undskylder

- Men fremover bliver vi nødt til at indføre en eller anden form for tilmelding, for det her kaos kan vi hverken byde læger, sygeplejersker eller alle de mennesker, som gik forgæves. Der var jo parkeringskaos, og de mange ventende kom jo desværre til at stå i vejen for sygehusets patienter og personale.

- Vi er rigtig kede af det, men vi havde ikke regnet med så stor søgning, konkluderer formand Kirsten Dalager.

- Vi beklager over for alle dem, der gik forgæves, tilføjer formanden.

100 gik forgæves til sygehuset: Gigt-tilbud blev løbet over ende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce