100 millioner kroner dyrt byggeprojekt placerer besøgscenter ved Haraldskær

Sådan forestiller arkitekterne fra Norrøn af "Dalenes Hus" skal se ud i oplægget, som byrådet er klar til at tage med rundt til diverse fonde.

100 millioner kroner dyrt byggeprojekt placerer besøgscenter ved Haraldskær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet er klar til at søge fondsmidler til et mere end 100 millioner kroner ambitiøst projekt, der skal afløse avlsgården i et besøgscenter med navnet "Dalenes Hus".

Vejle Ådal: Vejle Byråd er klar med en ambitiøs ansøgning til en række af landets store fonde.

Fondene skal være med til at finansiere et nyopført besøgscenter ved Haraldskær, og de lokale politikere opererer med et byggeprojekt på den anden side af 100 millioner kroner.

Ambitionen er at bygge "Dalenes Hus", der skal være indgangen til Vejle Ådal og de tre øvrige ådale, Højen, Grejs og Egtved Ådal, hvis åer alle munder ud i Vejle Fjord.

Besøgscenteret skal formidle historien om "De Fire Dale - hvorfra vandet vandrer" og lokalområdets dramatiske landskab, der er formet af vandet helt tilbage fra istiden. Det skal ske i et formidlingscenter, der ifølge oplægget fra arkitektfirmaet Norrøn også skal rumme et eksperimentarium med en fast udstilling, et laboratorium, som lokalområdet kan benytte til møder, foreningsliv og madmarked samt et delvist uopvarmet værksted.

Fjord og ådal som én samlet destination
Et kommende besøgscenter ved Haraldskær skal fortælle historien om de fire dale og vandets vandring og samtidig gøre Vejle Ådal og Vejle Fjord til én samlet destination. Det fremgår af oplægget fra arkitektfirmaet Norrøn:For at skabe en samlet destination skal det store og komplekse område bindes sammen på tværs, så man ikke længere betragter Vejle Ådal og Vejle Fjord som to særskilte områder, men som én samlet destination.

En destination med en stærk identitet, der både skal kunne gøre dem, der allerede bor og arbejder i området stolte af deres sted, men også skabe en ny formidling og fortælling, som andre både rejser og bosætter sig efter.

Vejle Ådal og Vejle Fjord er et stort og oplevelsesrigt område, hvor både landskabet, kulturhistorien og det nutidige liv er med til at give området dets karakter.

Ser man nærmere på landskabet er de fire dale, Vejle Ådal, Grejs Ådal, Højen Ådal og Egtved Ådal, med til at gøre området unikt. Det er en stor del af landskabskarakteren at opleve det bakkede terræn med højderyggene, der rejser sig langs dalen og hvor vandet overalt strømmer igennem området.
Vandets vandring i Vejle Ådal og de tre sidedale spiller en afgørende rolle i fortællingen om
Vandets vandring i Vejle Ådal og de tre sidedale spiller en afgørende rolle i fortællingen om "De fire dale", som er omdrejningspunktet i et besøgs- og formidlingscenter ved Haraldskær. Foto: Mette Mørk

Vil søge fonde i efteråret

Arkitekternes visionsoplæg om Dalenes Hus og "De fire Dale" har både fået det blå stempel af byrådets økonomi- kultur, natur- og miljøudvalg samt udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati. Dog med en præcisering af, at der i første omgang er tale om idéskitser.

Derfor frigiver byrådet i første omgang en halv million kroner til den fundraisingproces, som sættes i gang til efteråret.

At kommunen også skal bidrage økonomisk til visionen om et besøgscenter fremgår af økonomiudvalgets dagsorden. Her forventes det, at kommunen realistisk set skal bidrage med de nødvendige anlægsmillioner i år 2021/22.

Vandet fra de fire ådale vandre fra bække, til åer og ender i Vejle Fjord, som også skal bindes sammen med fortællingen om Vejles dale som én fælles destination. Foto: Mette Mørk
Vandet fra de fire ådale vandre fra bække, til åer og ender i Vejle Fjord, som også skal bindes sammen med fortællingen om Vejles dale som én fælles destination. Foto: Mette Mørk

Spiller op til Fjordenhus

Den nedsatte bestyrelse for Vejle Ådal og Fjord bakker op om planerne.

I maj havde bestyrelsen inviteret relevante interessenter til et møde i Bygningen, hvor oplægget blev præsenteret. Og på baggrund af dette møde konkluderer bestyrelsen, at der er stor opbakning til og tilfredshed med den samlede fortælling om "De fire Dale", som kan være med til at samle, udvikle og brande området.

Bestyrelsen finder samtidig, det er vigtigt for ådalens og fjordens udvikling, at der laves et samlende besøgscenter ved Haraldskær.

Når det allerede har fået navnet "Dalenes Hus", skyldes det ifølge oplægget, at det spiller op til Kirk Kapitals nyindviede hovedsæde, som ligger i Vejle Havn og har fået navnet Fjordenhus.

Haraldskærs hvide hovedbygning og de røde avlsbygninger ligger få hundrede meter fra hinanden, men hovedbygningen, som i dag er hotel, er ikke en del af planerne for et kommende besøgs- og formidlingscenter. Foto: Mette Mørk
Haraldskærs hvide hovedbygning og de røde avlsbygninger ligger få hundrede meter fra hinanden, men hovedbygningen, som i dag er hotel, er ikke en del af planerne for et kommende besøgs- og formidlingscenter. Foto: Mette Mørk

Vil gerne leve i fred

Reaktionerne på planerne om et ambitiøst besøgscenter ved Haraldskær er dog ikke uden bekymringer. Det viser et referat fra mødet i Bygningen, hvor der blev advaret mod, at området ville blive overrendt af turister.

"De folk, der bor i ådalen vil gerne stadig kunne leve i fred. Det er i virkeligheden spørgsmålet om, hvordan man laver en omelet uden at smadre æggene. Det er vigtigt, at der er plads til alle", står der i referatet. Derfor har flere af de politiske udvalg også anbefalet oplægget med en tilføjelse om, at lokal involvering og lokalt indhold skal sikres som en del af fortællingen om de fire dale og vandets vandring.

I Byrådet er der dog begejstring over planerne. Det viser et referat fra byrådets temadrøftelse tilbage i marts.

"Der er en sammenhængskraft i de fire ådale, og hvis vi formår at få alle fire ådale med, vil det skabe en endnu større grobund for succes også for de andre projekter i området, men dette projekt vil være et fundament og en rød tråd. Det er vigtigt at tænke stort", slår byrådet fast.

Haraldskær Avlsgård, Vejle Ådal. Foto: Mette Mørk
Haraldskær Avlsgård, Vejle Ådal. Foto: Mette Mørk
Vejle Å slynger sig ved Haraldskær Avlsgård. Foto: Mette Mørk
Vejle Å slynger sig ved Haraldskær Avlsgård. Foto: Mette Mørk
Vejle Å slynger sig ved Haraldskær Avlsgård. Foto: Mette Mørk
Vejle Å slynger sig ved Haraldskær Avlsgård. Foto: Mette Mørk
Skibet ligger tæt på Haraldskær, og i oplægget er det lagt op til, at lokalsamfundet skal være en del af et kommende besøgscenter, hvor der blandt andet er tænkt et eksperimentarium og et værksted ind, som foreningsliv, skoler og daginstitutioner kan benytte. Foto: Mette Mørk
Skibet ligger tæt på Haraldskær, og i oplægget er det lagt op til, at lokalsamfundet skal være en del af et kommende besøgscenter, hvor der blandt andet er tænkt et eksperimentarium og et værksted ind, som foreningsliv, skoler og daginstitutioner kan benytte. Foto: Mette Mørk

100 millioner kroner dyrt byggeprojekt placerer besøgscenter ved Haraldskær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce