Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

100 vejlensere trækker i festtøjet og kæmper mod hudkræft

Holdet bag "Vejle Mod Hudcancer" er Christina Omann Clemmensen (fra venstre), Michael Fernell, Dorthe Maglehøj, Birgitte Busk Mikkelsen og Niels Flemming Hansen. Arkivfoto: Jesper Werge

100 vejlensere trækker i festtøjet og kæmper mod hudkræft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langt de fleste billetter til den eksklusive gallaaften og auktion torsdag 30. marts er væk.

Vejle: Vejlenserne vil rigtig gerne trække i festtøjet OG kæmpe for en god sag.

Det mærker initiativgruppen bag "Vejle mod hudcancer", der står bag en ekslusiv gallaaften og auktion, hvor målet er at få samlet penge til kampen mod hudkræft. Indtil videre har lige knap 100 meldt deres ankomst til Tirsbæk Slot torsdag 30. marts.

- Vi har plads til 150, før vi kan melde om fuldt hus. Folk kan stadig nå at komme på banen, men allerede nu er vi rigtig godt tilfredse.

- Det er trods alt første gang, vi holder det, siger Birgitte Busk Mikkelsen, ejer af BBUSK i Jelling.     

 

Se billeder: Gavmilde vejlensere samlede stort ind til kamp mod hudkræft
Vi har især hørt, at folk er glade for, at overskuddet går til et formål her i området.
Birgitte Busk Mikkelsen, initiativtager

Hjælp til lokale læger

For et år siden fik hun sammen med fire andre erhvervsdrivende - heriblandt Christina Omann Clemmensen fra C Beauty and Care og Niels Flemming Hansen fra Holst Sko - idéen til arrangementet på Restaurant Slotsstalden.

Det koster 1500 kroner at deltage, og målet er at indsamle 250.000 kroner. Pengene går ubeskåret til et projekt på Odense Universitetshospital, som blandt andet har til formål at købe særlige kameraer til praktiserende læger i området og uddanne dem i at bruge hudkameraerne til at spotte potentielle faretegn hos patienterne.

- Det er en sag, som mange har kunnet forholde sig til, og vi har især hørt, at folk er glade for, at overskuddet går til et formål her i området, fortæller Birgitte Busk Mikkelsen. 

Auktion med lidt af hvert

Hun tror derfor stadig på, at den kvarte million kan nåes, ikke mindst takket være de mange fine donationer, projektet har modtaget fra nær og fjern.

På vikaempersammen.dk kan man se hele listen over de ting, som man fra klokken 22 og en time frem kan byde på. Foreløbig består udvalget af malerier, pelse, rejsegavekort, tasker, sko og billetter til alverdens ting og sager.

Projektet har heller ingen udgifter til mad, vin og kok og serveringspersonale. Alt det er også betalt af velgørende donorer.

- Jeg synes, det er flot, at så mange vil bidrage til sagen. Takket være den høje billetpris, når vi allerede relativt højt op i overskud, så mon ikke vi er når tæt på målet, inden auktionen er omme, håber initiativtager Birgitte Busk Mikkelsen.        

Musik, trylleri og dans

De fleste af donationerne kommer fra lokale erhvervsdrivende, ligesom det langt hen ad vejen er dem og deres ansatte, der sætter sig til bordet i Restaurant Slotsstalden. 

De kan se frem til en aften med fuld knald på, for udover auktionen og den tre retters menu byder programmet på musik af Jungle Boogie Band, trylleri af Kristian Skovbo og cocktails og dans til lyden af DJ Stig Malling.

Lægen fra projektet på Odense Universitetshospital vil desuden fortællr om kameraerne. De kan desuden ses 20. maj - formodentlig på Rådhuspladsen.

- Det er en hverdagsaften, men vi håber da, at folk har lyst til at blive og hygge sig. Der er jo også rig mulighed for at netværke, siger Birgitte Busk Mikkelsen.

Aftenen starter klokken 18.