Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


16-årig Vejle-pige: Kæmper for Afrikas klima

16-årige Caroline Bølkov fra Vejle er udvalgt blandt næsten 1000 ansøgere fra hele landet til at deltage i en konkurrence i Ree Park Safari, hvor hun skal dyste mod andre unge om at komme på ekspedition til Afrika. Foto: Adriano Gambarini, WWF

16-årig Vejle-pige: Kæmper for Afrikas klima

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Caroline Bølkov fra Vejle skal dyste med 29 andre unge om at komme på ekspedition i Kenya.

Vejle: 16-årige Caroline Bølskov fra Vejle er udvalgt blandt næsten 1.000 ansøgere fra hele landet til konkurrencen om at blive en af Verdensnaturfondens Wildlife Fighters 2018.

Caroline skal nu deltage i en dystmp i Ree Park Safari i weekenden 26.-27. maj, hvor hun skal konkurrere med 29 andre unge om at komme på ekspedition til Kenya.

Caroline og de andre unge er valgt på baggrund af en indsendt video, hvor de hver især på kreativ og bemærkelsesværdig vis formidlede problematikken i Afrika.

På basecampen i Ree Park bliver de testet og udfordret på fysiske og psykiske grænser. De skal bevise, at de kan overleve på den afrikanske savanne og tackle uvante situationer, der relaterer til livet i Afrika.

I Kenya er klimaforandringer en realitet, og alligevel fortsætter lokale med skovafbrændinger og overgræsning af kvæg, som kun bidrager til at forstærke forandringerne.

Massivt pres på befolkningen

- I Afrika rammer konsekvenserne hårdere end andre steder, og det lægger et massivt pres på befolkningen, naturen og dyrene. Derfor er jeg sindsygt glad for, at så mange unge har lyst til at være med til at sætte fokus på et vigtige problem, siger Gitte Hemmingsen, leder af WWF's WildSchool.

Ree Safari Park ejer Karen Blixen Camp i Kenya og driver samtidig mange bevarelsesprojekter for truede dyr og natur i området.

- Vi ved fra vores mangeårige arbejde med naturbevarelse i Masai Mara, at det nytter noget at kæmpe. Det gør en forskel at sikre naturen som levested for elefanter, løver og andre dyr på den afrikanske savanne, siger Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park Safari.

16-årig Vejle-pige: Kæmper for Afrikas klima

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.