25 kvinder susede ned ad Munkebjergs bakker

Kvinderne fik træning i køreteknik af Diana Brälye (tv.), som er blandt Danmarks bedste til at køre ned ad bakke. Foto: Søren Gylling

25 kvinder susede ned ad Munkebjergs bakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis mountainbike er for kedeligt, kan sporten downhill måske friste. 25 kvinder tog cyklen med op på toppen af de stejle bakker i Munkebjerskoven for at suse ned.

Vejle: Cykle ned ad bakke forbi træer over sten og rødder i så høj fart som muligt.

Det er, hvad ekstremsporten downhill går ud på. 25 kvinder fra hele landet i alderen 11-58 år mødtes ved Hotel Munkebjerg lørdag for at prøve sporten af. Arrangørerne bag har bevidst blik for kvinderne, da der ikke er mange, som praktiserer downhill.

- Vi prøver at gøre noget aktivt for at få flere kvinder med. Mange bliver skræmt, fordi de tror, det er store flyvehop og stejle sving, men det behøver det slet ikke at være. Vejle er godt sted for sporten, for der er mange stejle bakker. Normalt kører du ned ad bjerge, fortæller Rasmus Skovbo, der en af arrangørerne bag arrangementet.

55-årige Heidi Nielsen fra Rønde er en af de få kvinder, som kører downhill.

- Det giver et vildt adrenalinkick, når du kører ned i høj fart. Det er vigtigt, du læser terrænet, og det kan i tilfælde være ret skræmmende, men du får en wauw-følelse, når du er nede. Hvis du ser frygt, skal du ikke gøre det, for det ender galt, siger Heidi Nielsen.

Og man kan slå sig alvorligt, for hastigheden kan godt snige sig op omkring 60 kilometer i timen. Hvis du bremser forkert, kan du ryge over cykelstyret. Derfor har rytterne rygskjold, hjelm og benskinner på for at mindske risikoen for skrammer og brækkede knogler.

Det var Heidi Nielsens svigersøn Gregers Pedersen, som fik hende op på cyklen. Han dyster professionelt rundt i verden inden for ekstremsporten downhill og freeride.

- Jeg var helt solgt fra starten. Jeg er meget fascineret af det, og derfor tænker jeg ikke på frygt. Nu prøver jeg at få flere kvinder med, for jeg var ret alene som kvinde i sporten, fortæller Heidi Nielsen.

Hun har oprettet gruppen Women do downhill på Facebook, og hver måned drager de på ture i Danmark og udland på jagt efter stejle bakker.

Downhill
  • Downhill går ud på at komme hurtigst igennem den opmærkede bane.
  • På banen vil der normalt være store og små hop, stensætninger og masser af rødder.
  • Rytterne dyrker blandt andet sporten i Vejle, Ry, og Mols Bjerge i Danmark.
Vejle er med de stejle bakker et godt sted til at praktisere sporten downhill. Sporten hører ind under grenen ekstremsport. Det er en betegnelse for sportsgrene, hvor udøverne udfordres både fysisk og psykisk under ekstreme forhold. Downhill byder på masser af fart og hop på cyklen. Sporten dyrkes især i bjerge. Foto: Søren Gylling

Første gang for Thilde

Thilde Bødtker fra Vejle skal for første gang slippe cykelbremsen for alvor. I et år har hun kørt mountainbike og er nu klar til at prøve downhill.

- Det er min kæreste, som har sendt mig af sted. Jeg er rent spændt på det, for det her er vildere end mountainbike, siger Thilde Bødtker.

Arrangørene bag har valgt en af de lettere nedgange i terrænet, hvor sten og grene ikke sender cyklerne på en flyvetur. På en lang række begyndte kvindeholdet at køre ned ad bakken. Det lykkedes dem uden besvær at styre deres cykler ned i fuld fart.

Vejle får besøg af sportsgrenen igen. Dansk Downhill Cup, som er den eneste downhill-serie i Danmark, kommer nemlig til Vejles bakker den 25.-26. maj.

- Du bliver helt høj af downhill, siger 55-årige Heidi Nielsen fra Rønde (t.v.) Det var hendes svigersøn, som introducerede hende for sporten. Nu vil Heidi Nielsen have flere kvinder med på vognen. Foto: Søren Gylling

Til konkurrencer gælder det om at komme hurtigst muligt ned. Derfor skal cykelbremsen ikke bruges for meget. Foto: Søren Gylling
Til konkurrencer gælder det om at komme hurtigst muligt ned. Derfor skal cykelbremsen ikke bruges for meget. Foto: Søren Gylling
Downhill Munkebjerg. Foto: Søren Gylling

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce