Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


3000 vejlensere ramt af lægemangel - nu leder kommunen efter en løsning

4000 borgere er i øjeblikket tilknyttet praksisser, som er sat til salg. De er således ikke direkte ramt endnu, men det kan blive tilfældet, hvis ingen købere melder sig. Arkivfoto

3000 vejlensere ramt af lægemangel - nu leder kommunen efter en løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For få læger vil drive praksis i Vejle. Nu tager udvalgsformand initiativ til dialogmøde med regionsrådet og lægernes organisation for at få løst problemet.

Vejle: Det har længe været et problem med lægemangel i landets yderkommuner.

Men nu er turen også kommet til Vejle.

I øjeblikket er ikke færre end 3000 borgere direkte berørt, fordi de er tvunget til at vælge en læge, som ikke ligger i deres nærområde.

Herudover er 4000 vejlensere tilknyttet lægehuse, som er sat til salg. De er således ikke direkte ramt endnu, men det kan blive tilfældet, hvis ingen læger melder sig.

Beboere presser på for at få en læge ovenfor bakkerne
Ærligt talt var vi ikke imponerede over interessen for at drive praksis i Vejle. Til sammenligning kan jeg fortælle, at fem bød sig til, da vi sidst havde et ydernummer til salg i Esbjerg.
Jannie Kramer, fuldmægtig

Dialogmøde på trapperne

Det er yderst problematisk, mener kommunens sundheds- og forebyggelsesudvalg, som derfor har taget initiativ til et dialogmøde med regionsrådet og de praktiserende lægers organisation PLO, så man sammen kan finde en løsning.

- Vi tager det meget alvorligt, at der er borgere, som ikke umiddelbart kan være sikre på at blive tilset af en læge i deres nærområde, udtaler Gerda Hagemann Pedersen (DF) i en pressemeddelelse.

Det er ellers ikke kommunen, men derimod regionen, der har ansvaret for lægedækningen.

Ydernummer sendt i udbud

Hver praktiserende læge sidder på et såkaldt ydernummer, og i øjeblikket er fem af dem enten ikke aktive, ikke besat eller til salg. Det er problematisk, fordi det ellers er meningen, at hver af dem skulle have i omegnen af 1600 patienter.

Det betyder en større byrde for nogle læger, og aktuelt har én læge således over 2000 patienter. I Region Syddanmark er man på sagen og har sendt et ydernummer i udbud, efter at Lægerne Enghavecentret lukker.

På samme adresse er læge Jesper Jørgensen og Lars Simmelkjær, og de fortsætter uændret.

Det fortæller Jannie Kramer fra Praksisafdelingen, som for blot en måned siden også var på jagt. Da bød to allerede eksisterende praksisser ind, og valget faldt på Lægerne Vissingsgade.

Vejle er ingen lægemagnet

Hvad siger interessen dig?

- Ærligt talt var vi ikke imponerede over interessen for at drive praksis i Vejle. Til sammenligning kan jeg fortælle, at fem var interesserede, da vi sidst havde et ydernummer til salg i Esbjerg, oplyser fuldmægtig Jannie Kramer.

Hun ved ikke, hvorfor kommunen nu mangler læger, men skyder på, at en endnu ikke færdigforhandlet overenskomst spiller en rolle. Interesserede kan ifølge hende tænke, at fremtiden er uvis.

- Konkret for Vejle har jeg tidligere hørt, at det er dyrt at leje sig ind og dermed at etablere en praksis. Det er mit bedste bud, siger hun.

Det er kun en måned siden, at sundheds- og forebyggelsesudvalget sidst så på lægeudbuddet i Vejle Kommune, og dengang var der ikke større udfordringer.

Ikke forudsete praksisophør

Situationen er blevet en anden, fordi læger, man ikke forventede ville stoppe, har lukket praksis eller har planer om det.

Eksempelvis den kun 41-årige læge, der har drevet Lægerne Enghavecentret. På hjemmesiden står, at lægen fra 1. november "søger nye udfordringer" - ansøgningsfristen for ydernummeret er 25. september.

På samme tid søger udvalget for sundhed og forebyggelse en løsning.

- Vi vil gøre, hvad vi kan for, at der kan findes en holdbar løsning inden længe, lover Gerda Hagemann Pedersen i pressemeddelelsen.