Ældrepleje kan være et ømt punkt: - Vi skal respektere deres grænser og skabe tillid

Selvom Debbie Pedersen fra Luksuspleje normalt passer kontoret på Niels Bohrs Vej, så tager hun også jævnligt ud til specifikke kunder, fordi de foretrækker netop hendes hjælp. Foto: Mette Mørk

Ældrepleje kan være et ømt punkt: - Vi skal respektere deres grænser og skabe tillid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan være grænseoverskridende at blive vasket af et menneske, man ikke kender. Hos Luksuspleje gør man meget for, at kunderne føler sig tilpas. Blandt de 65 ansatte tales der dansk - og tyrkisk, russisk, arabisk, kurdisk, afghansk og bosnisk.

Vejle: Siden 2010 har Vejle-firmaet Luksuspleje tilbudt privat hjemmehjælp til byens borgere.

I øjeblikket har omkring 50 af de borgere, som Luksuspleje hjælper, en anden etnisk baggrund end dansk.

Grunden til, at de netop har valgt at modtage rengøringshjælp og - for nogle fås vedkommende - personlig pleje, er muligvis firmaets grundlægger:

32-årige Phillip Akileh har palæstinensisk baggrund, og derfor ved han om nogen, at netop ældrepleje kan være et ømt punkt for familier med anden etnisk baggrund.

Her ligger det for mange i kulturen, at det er andre familiemedlemmer, som tager sig af opgaven med at hjælpe de ældre, når de ikke længere kan klare opgaven selv.

- Men de nye generationer kan se, at der findes andre muligheder, fortæller Ditte Bust, som er planlægger i Luksuspleje.

Hendes kollega, Elias Sana, fortæller, at netop for at imødekomme de nye generationers ønske om at gøre brug af hjemmepleje, har Luksusplejes grundlægger en filosofi om, at alt skal kunne lade sig gøre.

- Vi siger ikke nej, hvis der er særlige ønsker. Vi finder altid en løsning, og man kan tilkøbe mange forskellige ydelser hos os.

Når vi får ansøgninger fra sosu-hjælpere, som har en anden etnisk baggrund, kan jeg få forhånd se, at selvom de måske ikke så godt kan passe hr. og fru Hansen, så har jeg mange andre klienter, de kan sendes ud til.
Elias Sana, planlægger, Luksuspleje
Etniske ældre i Vejle Kommune
Vejle Amts Folkeblad har de seneste dage sat fokus på det stigende antal ældre med ikke-vestlig herkomst i Vejle Kommune.


I mange kulturer har man ikke tradition for at lade sine gamle blive plejet af andre - det er en opgave for familien. Derfor kan det give udfordringer både for den ældre, de pårørende men også for plejesektoren, som i en dansk kontekst skal forsøge at rumme og pleje de ældre på bedst mulig måde.

I artikelserien har avisen valgt at bruge betegnelsen etniske ældre, selvom det ikke er sprogligt korrekt. Udtrykket er dog mere mundret, og vi har vurderet, at alle kan forstå, hvad det dækker over.

Læs også med i morgen, hvor vi møder fire syriske flygtninge fra Vejle, der er ved at uddanne sig til sosu-assistenter samt hør politikernes syn på udfordringen med det stigende antal etniske ældre.
Debbie fra Luksuspleje er på arbejde på Moldevej. Foto: Mette Mørk
Debbie fra Luksuspleje er på arbejde på Moldevej. Foto: Mette Mørk

Helst samme sprog

Hos Luksuspleje er der 65 medarbejdere, hvoraf flere er tosprogede.

De kan tale tyrkisk, russisk, arabisk, kurdisk, afghansk og bosnisk, og bliver Luksuspleje kontaktet af en potentiel kunde, som har anden etnisk baggrund end dansk, sender man om muligt og som udgangspunkt altid en medarbejder ud, som taler det sprog, der er kundens modersmål.

- På den måde får klienterne en god oplevelse. Vi lærer dem at kende og sikrer os, at vi fra starten får alle de nødvendige oplysninger til at kunne spore os helt ind på deres behov. Når de så føler sig trygge, kan vi lige så langsomt begyndte at sende medarbejdere, som ikke nødvendigvis taler deres sprog, fortæller Elias Sana.

Hans erfaring er, at de fleste af Luksusplejes kunder med anden etnisk baggrund på den måde lærer at acceptere, at det er ok at tage imod hjælp udefra.

Debbie fra Luksuspleje er på arbejde på Moldevej. Foto: Mette Mørk
Debbie fra Luksuspleje er på arbejde på Moldevej. Foto: Mette Mørk

Respekt for grænser

Men selvom accepten ligger der, så kan der alligevel være dele af hjælpen, som fortsat er grænseoverskridende.

Luksuspleje har eksempelvis nogle kunder, som udelukkende ønsker hjælp af mandlige medarbejdere, mens andre udelukkende ønsker hjælp fra kvinder. Derfor bliver ruterne nøje planlagt ud fra disse ønsker og behov.

- Det handler meget om, at vi skal respektere deres grænser og skabe tillid og tryghed, siger Ditte Bust.

Derfor bliver de ansatte blandt andet også instrueret i, at når man kommer til et hjem, hvor der bor ældre med anden etnisk baggrund, så opfører man sig måske lidt mere forsigtigt end hos danskere.

- Mange af dem har ikke været vant til at lukke fremmede ind, så de er meget blufærdige og svære at komme tæt på.

Han fortæller, at man eksempelvis aldrig bare banker på og så går ind med det samme. Kvinden i huset skal nemlig have tid til at tage sit tørklæde på, hvis hun går med sådan et.

Og for at vise respekt er det også vigtigt, at man hilser på de andre familiemedlemmer, der er til stede i huset, når man kommer for at hjælpe en kunde.

Plads til flere

Det stigende antal ældre med anden etnisk baggrund end dansk er ikke en udfordring, som ser ud til at blive mindre de kommende år. Det er planlæggerne i Luksuspleje også bevidste om.

- Men det giver faktisk en mulighed for at rekruttere medarbejdere, som måske ikke tidligere ville have haft let ved at få et job, fordi de ikke talte flydende dansk, siger Elias Sana og fortsætter:

- Når vi nu får ansøgninger fra sosu-hjælpere, som har en anden etnisk baggrund, kan jeg få forhånd se, at selvom de måske ikke så godt kan passe hr. og fru Hansen, så har jeg mange andre klienter, de kan sendes ud til.

Ældrepleje kan være et ømt punkt: - Vi skal respektere deres grænser og skabe tillid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce