Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Alle politikere har trukket sig fra ulovlige storskærme

Indtil mandag var SF's spidskandidat blandt de lokale politikere, der gjorde reklame for sig selv på skærmen på McDonald's gavl ud mod Fredericiavej. Det gør hun og de øvrige kandidater ikke længere. Foto: Michael Sveningsen

Alle politikere har trukket sig fra ulovlige storskærme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En stribe byrådskandidater har bedt om at blive fjernet fra de LED-skærme, Vejle Kommune har dømt ulovlige langs Fredericiavej.

Vejle: Fredericiavej er blevet en hel stribe politikere fattigere.

Samtlige af de byrådskandidater, der gjorde reklame for sig selv på de to store LED-skærme hos Dit Bilhus og McDonald's i Vinding, er pillet af skærmene.

Det sker som en direkte konsekvens af de artikler, Vejle Amts Folkeblad har bragt de seneste dage.

Problemet for kandidaterne er, at Vejle Kommune har sendt påbud til både bilhuset og familierestauranten med klar besked om at fjerne de to LED-skærme. Vejle Kommune betegner skærmene som ulovlige, da de strider mod rammerne i lokalplan 142.

Hos Dit Bilhus bekræfter indehaver og administrerende direktør Nancy Øe, at politikerne er fortid på hendes skærm.

-Alle partier har ringet og bedt os fjerne deres kandidater fra skærmen, fordi de ikke har lyst til ballade her op til valget, fortæller Nancy Øe.

Borgmesterkandidater: Vi skal ikke forvandle Vejle til Las Vegas eller et tivoli
 
John Refsgaard, Socialdemokraternes kampagneleder

Der skal ikke være tvivl

Hendes skærm-kunder var fem kandidater fra Dansk Folkeparti og socialdemokraternes borgmesterkandidat Søren Peschardt.

Sidstnævnte holdt mandag fast i, at skærmen var lovlig, fordi den står på en mobil trailer. Det afviste Vejle Kommunes planchef Lars Buksti, og nu er viceborgmesteren pillet af skærmen. 

- Der skal ikke herske tvivl om, at vores kandidater overholder reglerne. Den debat vil vi ikke have, og derfor har jeg ringet til bilhuset og bedt dem tage Søren af skærmen, siger Socialdemokraternes kampagneleder, John Refsgaard, der fik spidskandidaten fjernet mandag eftermiddag. 

Kører inde i restauranten

Hos McDonald's var der en hel stribe af byrådsmedlemmer og kandidater på  restaurantens skærm ud mod Fredericiavej - med borgmester Jens Ejner Christensen som den mest prominente.

Venstre bad også mandag McDonald's om at tage borgmesteren af skærmen, og nu bliver der igen kun reklameret for burgere på den fem meter lange skærm.

- Da jeg havde fået to henvendelser fra partier, der gerne ville have deres kandidater taget af skærmen, kunne jeg ligeså godt fjerne dem alle. Det skrev jeg ud til alle, og nogle af dem syntes, det var åndssvagt. Men kandidaterne kører stadig på de tre mindre skærme, vi har inde i restauranten, siger restaurantens franchisetager, Kenneth Larsen.

De indendørs skærme har lokalplanen for indfaldsvejen ingen indflydelse på.