Angelina klæder Vejles kvinder på: Kjolerne må gerne udstråle kvindelighed

Efter 15 år som skrædder i Vejle har Angelina Bendtsen nu fået eget skrædderi og designstudie i Vissingsgade. Foto: Flemming Larsen

Angelina klæder Vejles kvinder på: Kjolerne må gerne udstråle kvindelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Angelina Bendtsen, skrædder og designer, har åbnet eget skrædderi i Vissingsgade. "Angelina Design Studio" er også et udstillingsvindue af flotte kjoler.

Vejle: "Du skal lige se denne kreation. Mærk lige den italienske satin og læg også mærke til blonderne, de er hollandske."

Det er en stolt håndværker, Angelina Bendtsen, der viser en af sine kjoler frem i den nye forretning i Vissingsgade 4. Og hver eneste af kjolerne, brudekjolerne og konfirmationskjolerne, der hænger på bøjlerne og ginerne stråler da også af en skrædders store passion.

- Jeg elsker og har altid elsket at sy og at få lov til at være kreativ, hver gang jeg tager stingene til en ny kjole, siger Angelina Bendtsen.

Når jeg alligevel skulle have et lille skrædderi, kunne jeg lige så godt åbne et udstillingsvindue med nogle af mine kjoler.
Angelina Bendtsen

Et udstillingsvindue

Efter at have arbejdet i 15 år som skrædder var tidspunktet for at åbne hendes eget "Angelina Design Studio" det helt rigtige. Dét - sammen med placeringen i Vissingsgade, et lille strøg til gågaden, der rummer små specialbutikker, spisesteder, frisører og modeforretninger - gjorde valget let for hende.

- Når jeg alligevel skulle have et lille skrædderi, kunne jeg lige så godt åbne et udstillingsvindue med nogle af mine kjoler. Nu kan Vejles kvinder både se kjolerne på mit website og i mit udstillingsvindue, forklarer Angelina Bendtsen.

Hun kommer fra Riga, og herfra har den lettiske kvinde taget masser af kvindelighed med, inden hun som nævnt for 15 år siden flyttede til Danmark.

- Kjolerne må gerne udstråle kvindelighed; det kan vi kvinder godt lide. Vores eget bryllup er den største dag i vores liv; derfor skal en brudekjole heller ikke være en metervare, mener Angelina Bendtsen.

Skrædderi

Ud over brudekjoler og konfirmationskjoler syet af blandt andet italiensk satin og hollandsk blondestof, syr den passionerede skrædder også gerne kjoler til livets store fester.

- Jeg har endnu ikke syet kjoler til kendte personligheder. Men jeg har da repareret nogle af deres kjoler. Det er også en stor del af mine forretning, siger hun.

Derudover arbejder hun også for mange af byens tøjforretninger, der har brug for en dygtig skrædder, når et par habitbukser skal lægges op, eller en kjole skal rettes til.

- Mange private finder også vej til min butik, siger skrædderen, inden hun lige må vise en konfirmationskjole i satin, med masser af blonder og en perlekæde rundt om livet.

Angelina klæder Vejles kvinder på: Kjolerne må gerne udstråle kvindelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce