Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Bamserne kom på hospital

Victor Wiederholt Holst på 5 år fik skannet sin tøjhund Vuffi. Læge, Mathias Jespersen med speciale i sure tæer og saftevand, konstaterede, at Vuffi havde et hul i det ene øre. Foto: Martin Ravn

Bamserne kom på hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange børn var lørdag formiddag forbi Vejle Bibliotek med deres tøjdyr under armen. I dagens anledning var biblioteket nemlig omdannet til bamsehospital.

En flok lægestuderende havde indrettet undersøgelses-faciliteter, så tøjdyrene kunne få stillet de rette diagnoser. Første møde var med sygeplejersken eller lægesekretæren, hvor det blev noteret, hvad der var galt med bamsen.

Hvis det ikke lige var til at se på bamsen, hvad problemerne skyldtes, var der både røntgen og skannere til rådighed, og på den måde fik alle den rette behandling.

Bamsehospitalet er et initiativ fra læge - og andre sundhedsstuderende, der gerne vil give børn en fornemmelse af hospitalsverdenen og på den måde afmystificere det ukendte. Eller som de studerende selv udtrykker det på bamse:

 - Gennem leg erfarer de, at de ansatte i sundhedsvæsenet ikke er modbydelige hvide kittelbærende monstre men venlige mennesker, der kan hjælpe når man har brug for det.