Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Beboerformand roser det nye Løget

Det nye Løget er blevet en bydel med flotte udeområder og lejligheder af en meget høj standard, mener Ove Hansen, der er formand for den ene af de to beboerforeninger i Løget. Foto: AAB

Beboerformand roser det nye Løget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.



Søndermarken - Vi er mange herude, der er virkelig glade for det, der er kommet ud af renoveringen. Det har selvfølgelig været hårdt for dem, der skulle genhuses, og mange har haft håndværkere gående i huset flere uger, men jeg synes, beboerne har klaret det superflot, og langt de fleste har været meget hjælpsomme og opsat på at få tingene til at glide.

Det fortæller Ove Hansen, der er formand for den ene af de to beboerforeninger i Løget, nemlig afdeling 41 der omfatter rundt regnet 400 beboelser. Han glæder sig over, at beboerne nu kan høste frugterne af deres tålmodighed, og han ser tilbage på et par år, der, som han ser det, er gået over al forventning.

- Tidsplanen er holdt, og de har været gode til løbende at orientere os om arbejdet. Samtidig synes jeg faktisk, beboerne har været gode til at hjælpe og støtte hinanden. Eksempelvis i forbindelse med genhusning, som selvfølgelig har været hårdere for nogle end for andre. Men det har styrket os i vores sammenhold, for det har været nødvendigt at arbejde sammen om det her, siger Ove Hansen, der også sporer en tendens til, at folk i dag fokuserer mere på de mange positive ting ved at bo i Løget.
Socialdemokrater vil binde Søndermarken bedre sammen

- Vi har fået en bydel med flotte udeområder og lejligheder af en meget høj standard. Samtidig er der mange aktiviteter, og Løget er bare et rart sted at være. I gamle dage var der mange, der flyttede til Løget, fordi de lige manglede et sted at bo en kort periode, men i dag kommer folk, fordi de vælger Løget til.

Løget omfatter også afdeling 42 med knap 600 beboelser.