Bil på tre hjul forsøgte at stikke af fra politiet


Bil på tre hjul forsøgte at stikke af fra politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 25-årig mand i en stjålet bil blev jagtet på motorvejen ud for Vejle.

Vejle: Det var en noget særpræget biljagt, som udspillede sig på Østjyske Motorvej torsdag aften omkring klokken 21.

Politiet havde forinden modtaget en anmeldelse om, at en bil kørte på motorvejen omkring Taulov med et punkteret forhjul, og en patruljebil fandt kort efter frem til bilen, som kørte i nordlig retning.

Men føreren af bilen havde ikke til sinds at standse, selvom der blev signaleret med både lys og lygter, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

- Til trods for, at vedkommende kun kørte på tre hjul, ville han ikke standse, så derfor skete der en eftersættelse, siger vicepolitiinspektøren.

Der var flere patruljevogne involveret i eftersættelsen, for det viste sig også, at bilen var stjålet.

- Til sidst kørte den kun på metalfælgen, og det lykkedes os at standse køretøjet ved Vejle Syd, fortæller Mikkel Ross.

Foto: LocalEyes
Foto: LocalEyes

Endte i detentionen

Bag rattet på bilen sad en 25-årig mand fra Odense.

Han havde ikke noget kørekort og var påvirket af både alkohol og euforiserenede stoffer. I bilen fandt politiet desuden en ulovlig foldekniv.

- Han blev også sigtet for ikke at have fulgt politiets anvisninger om at stoppe, fortæller Mikkel Ross.

Den 25-årige mand blev anholdt og taget med på stationen for at få udtaget en blodprøve. Han sad fortsat i detentionen til afrusning fredag formiddag.

- Derefter vil han blive sigtet og afhørt til sagen, forklarer vicepolitiinspektøren.

Bilen, som den 25-årige kørte i, var blevet meldt stjålet i Munkebo, og politiet sikrede den, så den kan blive afleveret tilbage til rette ejermand.

Vejdirektoratet blev tilkaldt torsdag aften til at gennemgå motorvejsstrækningen for at opsamle de dækrester fra bilen, som fløj af i farten.

Bil på tre hjul forsøgte at stikke af fra politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce