Børnehjemsprojekt mangler pengene

Initiativtager Ditte Reedtz (tv.) og Lone Larsen, souschef på Børne- og Ungdomspensionen Brummersvej i Mølholm, vil så gerne sætte gang i samarbejdet, der skaffer børnehjemsbørn en mentorfamilie. Men Eocase har svært ved at rejse de nødvendige penge. arkivfoto: Claus V. Jensen

Børnehjemsprojekt mangler pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - Organisationen Eocase, der har base i Vejle, arbejder for at give danske børnehjemsbørn mulighed for at være en del af en familie udenfor børnehjemmet.

Mandag aften holdt organisationen sit første informationsmøde i Spinderihallerne for at udbrede tankerne bag arbejdet. Omkring 60 var mødt op og mange viste interesse for at blive mentorfamilie for et barn på et børnehjem.

- Vi havde en fuldstændig fantastisk aften, og står nu med 12-15 familier, som vil det her 100 procent, fortæller en glad Ditte Reedtz, der selv har boet på børnehjem og er initiativtager til Eocase.

Selvom interessen er til stede lokalt, og organisationen har lavet en aftale med Børne- og Ungdomspensionen Brummersvej, der står klar med flere børn, vil Ditte Reedtz ikke koble den første lokale mentorfamilie med et barn.

Årsagen er penge, for det skal der til, førend mentorordningen kan sættes i gang.

- Det er så frustrerende, at vi har så svært ved at få penge fra de fonde, vi har søgt. Vi har fået lovning på støtte fra Egmont Fonden og fra en velhavende vejlensisk familie, der ønsker at være anonym. Men vi ved ikke hvor mange penge, det drejer sig om, og nu henvender vi os direkte til virksomheder, der kan sponsorere et eller flere børn via nogle pakker, samtidig med at vi vil lave en masse crowd-funding i Vejle, siger Ditte Reedtz

Eocase skal bruge 10.000 kroner per barn, og virksomheder kan støtte projektet med henholdsvis 10.000, 100.000 eller 200.000 kroner, mens det kræver en investering på 250.000 kroner at blive Eocase Ambassadør.

Interesserede sponsorer og mentorfamilier kan læse mere om organisationen på www.eocase.eu.

Børnehjemsprojekt mangler pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce