Boligforening ærgerlig over kritik: Vi kan ikke opdage alle fejl på forhånd

I en ældre ejendom som den på Jægervænget vil der altid forekomme mangler, lyder det fra boligforeningen Østerbo, som tilføjer, at manglerne i Thomas og Sissels lejlighed ikke var åbenbare ved overtagelsen. Foto: Mette Mørk

Boligforening ærgerlig over kritik: Vi kan ikke opdage alle fejl på forhånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligforening erkender, at der har været en del efterudbedringer i Thomas og Sissels lejlighed, men mener ikke, at den kunne have opdaget manglerne, før familien flyttede ind.

Vejle: Boligforeningen Østerbo erkender, at der har været en del besøg og udbedringer af mangler i Thomas Vagner og Sissel Pedersens lejlighed på Jægervænget, siden familien flyttede ind.

- Der er tale om en ældre ejendom fra 1954, hvor der altid kan forekomme mangler. Vi totalrenoverer ikke et lejemål ved fraflytning, men udbedrer selvfølgelig de ting, der måtte være. En del af manglerne her er vi først blevet bekendt med efter, at familien er flyttet ind. Det gælder blandt andet for lugten af nikotin i lejligheden, som først træder frem efter synstidspunktet, og der bliver sat varme på. Det kunne vi ikke vide noget om på synstidspunktet, og vi har efterfølgende også tilbudt at skifte radiatorerne og male væggen bag dem, fortæller driftschef ved Øster Helle Friis Jensen.

Hun tilføjer, at Østerbo er ked af Thomas Vagners oplevelse af, at boligforeningen har været fodslæbende.

- Det er heller ikke tilfredsstillende for os, at lejeren har en fornemmelse af, at lejligheden ikke er i orden, men det er altså ikke alt, vi kan opdage på forhånd. Vi er et almennyttigt boligselskab, og vi rykker altså ikke alt ned i en lejlighed, når en lejer fraflytter. I den konkrete lejlighed kunne manglerne ikke umiddelbart ses ved overtagelsen, men i det omfang de er blevet konstateret, har vi også udbedret dem, fortæller Helle Friis Jensen.

Boligforening ærgerlig over kritik: Vi kan ikke opdage alle fejl på forhånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce