Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgermøde om fremtidens trafik i Vejle blev et protestmøde

Trængslen var voldsom ved det bord, hvor der var lagt op til diskussion om den planlagte ringvej nordvest om Vejle. Foto: Yilmaz Polat

Borgermøde om fremtidens trafik i Vejle blev et protestmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hovedparten af deltagerne kom for at stille kritiske spørgsmål til ringvejsplaner.

Vejle: 120 stole var stillet op og ekstra 50 var klar i Bygningens store sal i Vejle mandag aften.

Men det viste sig hurtigt, at fremmødet til et borgermøde, hvor repræsentanter fra Vejle Kommune og borgerne kunne debattere kommunens infrastruktur i fremtiden, var større end forventet.

Flere end 200 borgere dukkede op - og selvom alle fik plads, måtte planerne for mødet ændres undervejs.

Allerede under Venstres udvalgsformand Christoffer Melsons indledning pegede en mødedeltager på, at man ville få et problem, når forsamlingen efter en introduktion til planen skulle fordele sig på tre stande, hvor man kunne diskutere med politikerne ansigt til ansigt.

Ikke tillidsvækkende

Problemet var helt enkelt, at hovedparten af deltagerne var dukket op for at stille kritiske spørgsmål til Vejle Kommunes udspil til en kommende ringvej. Og de spørgsmål og svar ville mange gerne have mulighed for at høre.

Kritikeren fik ret. I samme øjeblik Christoffer Melson annoncerede, at nu var det tid til at gå til de tre stande, blev bordet med planerne for ringvejen omringet af en massiv menneskemængde. Og ingen kunne høre hverken spørgsmål eller svar.

Derfor måtte planerne ændres. Efter fem minutter meddelte udvalgsformanden, at resten af debatten ville foregå i plenum.

- Vi havde ganske enkelt ikke regnet med, at der kom så mange, lød det efterfølgende fra arrangørerne.

Den bemærkning fik en stikpille med på vejen fra mødedeltager Jais Christensen fra Skytten, som konstaterede, at det set i lyset af de store planer ikke just var tillidsvækkende, at politikere og embedsfolk ikke havde bedre styr på befolknings-flowet ved et borgermøde.

Borgermøde om fremtidens trafik i Vejle blev et protestmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.