Bredballe Center: Ny optiker på vej

Markus Bischoff, der er født og opvokset i Berlin, elsker Danmark. For otte år siden flyttede han hertil, og åbner nu optikerforretning i Bredballe Center. Foto: Lars Saugbjerg

Bredballe Center: Ny optiker på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 1. april åbner "Vores Optiker" i Bredballe. Manden bag, Markus Bischoff, er født og opvokset i Berlin.

Vejle: 49-årige Markus Bischoff retter på sine briller, kigger rundt i lokalet - og smiler. Selvom væggene er rå og gulvet endnu ikke er lagt, føler han sig hjemme. For butikken, der efter planen åbner i Bredballe Center 1. april, er hans egen.

At føle sig hjemme i Bredballe kunne ellers lyde som en udfordring, når man ved, at Markus Bischoff er født og opvokset langt herfra, nemlig i Berlin. Men i hans optik, har Danmark altid budt på noget særligt, som gennem årene har fået ham til at tænke på sit ståsted. Hvor hører jeg hjemme? Efterhånden har svaret formet sig klart og tydeligt. I Danmark.

- Første gang, vi besøgte Danmark var for 22 år siden. Vi var i Juelsminde, og jeg husker, at jeg allerede dengang sagde til min kone: Jeg kunne tænke mig at bo her. Folk er så fine og afslappede, fortæller Markus Bischoff, der blev uddannet som optiker i 1986.

Jeg husker, at jeg allerede dengang sagde til min kone: Jeg kunne tænke mig at bo her.
Markus Bischoff, optiker
Prisen er altid vigtig, men det samme er kvaliteten på brillen, fastslår Markus Bischoff. Foto: Lars Saugbjerg
Prisen er altid vigtig, men det samme er kvaliteten på brillen, fastslår Markus Bischoff. Foto: Lars Saugbjerg

Det var Rasmus Seebachs skyld

Udlængslen fik næring, da Markus Bischoff arbejdede hos Synoptik-kæden i Tyskland. Og mindst to-tre gange om året tog med sin hustru og tre børn på ferie i Danmark.

- På et tidspunkt købte min datter en cd med Rasmus Seebach. Hun var vild med ham, og i november 2010 var vi til koncert med Seebach i Vejle, hvor vi havde en overnatning. Det var skønt. Da vi kom tilbage til Berlin, begyndte jeg at lede efter jobopslag på nettet, og minsandten om ikke Optik Hallmann i Vinding søgte en optiker. Jeg skrev en ansøgning, og 1. marts var jeg ansat. Så man kan sige, at var det ikke for Rasmus Seebach, var vi sikkert ikke havnet i Vejle, siger Markus Bischoff, der kun savner en enkelt ting ved Tyskland:

- De gode, tyske pølser...

Positiv stress

Markus Bischoffs hustru er også uddannet optiker, og kommer til at hjælpe i "Vores Optiker", som den nye forretning i Bredballe Center hedder. Hun vil dog samtidig fokusere på sit job som sosu-hjælper. Markus Bischoff har været ansat som butiksleder hos Optik Hallmann i Horsens, og senest har han været hos Design Eyewear Group i Aarhus.

- Nu gælder det for første gang min egen forretning. Jeg er meget spændt, for der er virkelig mange ting at holde styr på. Vand, strøm, åbningstider, logo, hjemmeside, forsikring, indkøb og en masse andet. Men det er en god, positiv stress, for nu handler det jo om mit eget sted, lyder det fra optikeren, der beskriver butikken som områdets lokale brille- og kontaktlinse forretning, der henvender sig til alle.

- Det er Vores Optiker i vores lokalcenter, med vores gode service og kvalitet. Prisen er altid vigtig for kunden, men det vigtigste for os, er, at vedkommende får en tryg oplevelse, og bliver en god erfaring rigere, siger Markus Bischoff.

Bredballe Center: Ny optiker på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce