Bredballe-borgere tyr til Facebook i kamp mod kirke-nedrivning

Bredballe Kirke er opført i 1907. En gruppe på Facebook kæmper for at bevare kirken, som menighedsrådet ellers har besluttet at rive ned. Arkivfoto

Bredballe-borgere tyr til Facebook i kamp mod kirke-nedrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

191 borgere har indtil videre skrevet under på protest mod menighedsrådets beslutning om at rive den gamle Bredballe Kirke ned.

Bredballe: En gruppe på Facebook har nu meldt sig ind i kampen imod nedrivning af Bredballe Kirke.

Det er gruppen "Red Bredballe Kirke", som i skrivende stund har 327 medlemmer og som blev oprettet søndag den 1. april.

Dermed ser modstanden mod menighedsrådets beslutning om at rive den 111 år gamle kirke ned og bygge en ny og større ud til at have flere modstandere, end menighedsrådsformand Kurt Holm Hansen har givet udtryk for.

Han udtalte til Vejle Amts Folkeblad, at det er kommet bag på ham, at menighedsrådet indtil videre kun har modtaget 12 henvendelser om beslutningen.

Det faldt dog flere brugere på Facebook for brystet. Blandt andre Ole Laursen.

191 underskrifter

Det er dog ikke de eneste tilkendegivelser.

En underskriftsindsamling imod beslutningen har indtil videre givet 191 underskrifter og på "Bevar Bredballe Kirkes"s Facebook-side er de fleste indlæg kritiske overfor menighedsrådets beslutning.

Flere indlæg foreslår, at der bygges en ny kirke, men at den gamle bevares, så sognet får to kirker.

Så kan sognebørnene selv vælge, hvilke kirke de vil bruge, når der skal afholdes kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Dermed løses både pladsproblemerne og Bredballe bevarer sin gamle kirke, som nogle har et varmt forhold til, lyder argumenterne.

Der er dog også opbakning til menighedsrådets beslutning fra nogle af gruppens medlemmer.

Både modstandere og tilhængere af beslutningen om at rive Bredballe Kirke ned og bygge en ny kan på søndag høre mere om menighedsrådets beslutning, når der er kirkefrokost i sognehuset.

Bredballe-borgere tyr til Facebook i kamp mod kirke-nedrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce