Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Budgetforlig ventes i dag: Kvinder kæmper for flere pædagoger og renere daginstitutioner

Kalenderen viste januar 2017, da de tre kvindelige politikere, Birgitte Vind (S), Gerda Hagemann (DF) og Kit Kielstrup (V) satte gang i deres fælles initiativ, Tanterne. Siden har de sammen været på en række besøg rundt omkring i storkommunen. Privatfoto

Budgetforlig ventes i dag: Kvinder kæmper for flere pædagoger og renere daginstitutioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre kvindelige politikere fra S, V og DF har stillet krav til dagens budgetforhandlinger på tværs af partiskel.

Vejle: Socialdemokratiets Birgitte Vind og Dansk Folkepartis Gerda Hagemann bliver næppe enige om kommuneskatten.

Sidstnævnte er medlem af et parti, der vil have sænket den kommunale skatteprocent - et punkt, der bestemt ikke står på dagsordenen i Birgitte Vinds socialdemokrati. Alligevel har begge skrevet under på et krav om bedre service i kommunens daginstitutioner. Et krav, der også deles af Venstres byrådsmedlem Kit Kielstrup.

I januar indgik de tre et tværpolitisk samarbejde - Tanterne. Og i forbindelse med tirsdagens budgetforhandlinger, har de sendt en fælles opfordring til deres forhandlere. De vil have flere ansatte til at passe børnene og bedre rengøring.

Venstre og Dansk Folkeparti går sammen før valg
Folk tager i højere grad bladet fra munden, når vi kommer tre kvinder fra tre forskellige partier. Så handler det nemlig ikke om partipolitik.
Birgittte Vind (S) - med i Tanterne

Længe på dagsordenen

- Vi har sammen besøgt daginistutioner og talt med forældrebestyrelser. Og det er vores klare indtryk, at der er brug for flere varme hænder og mere rengøring, siger socialdemokraten Birgitte Vind.

Når det gælder normeringen i daginstitutionerne kan man argumentere for, at de tre kvindelige politikere sparker en åben dør ind. Da partierne onsdag fremlagde deres ønsker til budgetforhandlingerne var bedre vilkår for børnene et gennemgående tema.

- Jeg kan kun tale for mit eget parti - men jeg mener da, at jeg har været med til at kæmpe for flere ansatte. Jeg har i hvert fald fremlagt forslag i forbindelse med vores gruppe-drøftelser, siger Birgitte Vind. Hun mener, at der skal findes i omegnen af 10 millioner kroner om året til formålet.

Partiets gruppeformand, Søren Peschardt, konstaterer, at ønsket om flere ansatte i daginstitutionerne har været et budgetønske i flere år:

- Det er noget, vi hele tiden har villet. Derfor kan jeg ikke sige, hvor meget den tværpolitiske aftale mellem de tre kvinder har betydet. Så længe ønskerne går i den retning, vi selv arbejder, er det for mig at se fint med snak på tværs, siger Søren Peschardt.

Råd til begge dele

De tre kvindelige politikere understreger, at de ikke er enige om alt - og skatteprocenten er et eksempel. Mens Birgitte Vind gerne vil sætte et beløb på, hvad der bør bruges på ekstra personale, vil Gerda Hagemann (DF) ikke tale millioner:- Men jeg tror på, at der er råd til både skattelettelse og bedre service på dette område, siger DF'eren.

Heller ikke venstrekvinden Kit Kielstrup har regnet på omkostninger til ekstra personale. Hun så helst, at det ansvarlige udvalg fik et ekstra beløb og på den baggrund traf beslutning om, hvordan pengene bruges bedst:

- Det er dem, der har den nødvendige viden, siger hun.

Bedre rengøring kan ifølge de tre være med til at forbedre personalesituationen. Deres analyse er, at dårlig rengørings-standard betyder flere syge børn - især i vuggestuerne, hvor børnene kravler på gulvet. Syge børn smitter personalet, der på den måde får flere sygedage.

Derfor står blandt andet genindførsel af en årlig hovedrengøring på deres prioriteringsliste - et krav, der ifølge socialdemokraternes chefforhandler, Søren Peschardt, måske også har en chance ved tirsdagens forhandlinger.