Byggeplaner i støbeskeen: Konserveringscenter skal fordobles

Michael Højlund Rasmussen med tapetprøver fra præstegården på Hjerl Hede. De undersøges for at få viden frem om gamle interiører. Foto: Yilmaz Polat

Byggeplaner i støbeskeen: Konserveringscenter skal fordobles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvidelse med ekstra arbejdspladser skal gøre det muligt at overføre syv medarbejdere til Vejle fra Konserveringscenter Vest i Ølgod, der bliver nedlagt.

Vejle: Konserveringscentret på Maribovej skal udvides, så der bliver plads til næsten dobbelt så mange konservatorer som nu.

I øjeblikket er der ni arbejdspladser. I løbet af halvandet til to år ventes yderligere syv arbejdspladser at stå parate til medarbejdere, der nu arbejder Konserveringscenter Vest. Det nedlægges efter en fusion, der samler funktionerne i Vejle. Det gør det lettere at anskaffe en relevant maskinpark.

- Vi er glade for at kunne samle kræfterne til gavn for alle de 23 museer, vi arbejder for i det midt/vestjyske og til dels fynske område, siger den tidligere leder af konserveringscentret i Ølgod, Michael Højlund Rasmussen, der allerede er flyttet til centret i Vejle.

Han kender stedet godt, for han var ansat her fra til 2009.

Digital bevaring er intet mirakel. Der går altid information tabt. Man kan godt fotografere, men så glemmer man lige den vinkel, man en gang i fremtiden for brug for. Eller man læser et gammelt dokument og kommer i tvivl om, hvorvidt man ser et bogstav eller en flueplet. Vi skal kunne vende tilbage til originalen.
Michael Højlund Rasmussen
Kulturarven er klemt
Kulturarven bliver klemt af digitaliseringen, hvor der kan blive kasseret originalmateriale. Den presses også af klimaforandringer, der stiller nye krav til opbevaring.Det har fået Kulturstyrelsen til at anbefale reduktion af samlingernes omfang. Jo mindre man har, jo lettere er det at styre. Men det er en "managementtankegang", mener konservator Michael Højlund Rasmussen, fordi det ikke giver en fyldig forståelse af kulturarven og dens egnsvariationer.

Der har også været en periode, hvor man valgte at lade ting blive, hvor de var fundet. Det gælder eksempelvis skibsvrag. Men nogle gange kan det betale sig at hente tingene op. Et skibsvrag ved Torsminde blev på 20-25 år reduceret til en tredjedel på grund af bølgernes rusken.
"Mr. Bean" kaldes denne 150-årige galionsfigur fra et ukendt skib. Før konservering var den totalt mør indeni. Nu bliver den reddet af Vejle Konserveringscenter. Foto: Yilmaz Polat

Lukning gav sig selv

Baggrunden for fusionen er virkeligheden. Det koster penge at bruge konserveringsværkstedet.

- Vi kan godt mærke, at museerne er pressede af de årlige to-procentsbesparelser. Vi går sammen med det formål at øge vores markedsandel. Vi får flere specialer og kan dermed give flere tilbud til museerne. Hvis det virkelig skulle give bonus, skulle det ene sted lukkes. Her gav valget sig selv. Ølgodcentret ligger i lejede bygninger midt i en by og kan derfor ikke udvides. Samtidig er der den fordel i Vejle, at man er selvejende. Dermed er der mulighed for at betale udvidelsen med en blanding af den sparede husleje i Ølgod og lån i bygningerne i Vejle.

- Det er naturligt at gå sammen. Vi er et lille fag, der kun er en generation gammelt. Vi er omkring 300 konservatorer med arbejde i Danmark, så vi kender hinanden, bemærker Michael Højlund Rasmussen.

Konservatorskolen under det kongelige danske kunstakademi blev oprettet i 1973. Før den tid foregik uddannelsen kun som værkstedsoplæring.

For konservatorerne er det rutine at få skrøbelige og snavsede papirrester til at give indtryk af den oprindelige helhed.  Foto: Yilmaz Polat
For konservatorerne er det rutine at få skrøbelige og snavsede papirrester til at give indtryk af den oprindelige helhed. Foto: Yilmaz Polat

Ingen digitale mirakler

Det vakte opstandelse, da man i København smed uvurderlige arkitekturtegninger på møddingen, fordi de var blevet affotograferet digitalt. Det samme sker med mange andre effekter.

Staten har nedlagt sin arkivkonservering og satser næsten 100 procent på digital bevaring. Er der overhovedet brug for konservatorer i fremtiden?

Ja, mener Michael Højlund Rasmussen. Han kalder episoden fra København et eksempel på dét, han kalder "overfladisk bevaringsstrategi".

- Digital bevaring er intet mirakel. Der går altid information tabt. Man kan godt fotografere, men så glemmer man lige den vinkel, man en gang i fremtiden får brug for. Eller man læser et gammelt dokument og kommer i tvivl om, hvorvidt man ser et bogstav eller en flueplet. Vi skal kunne vende tilbage til originalen. Det er en kåd og overmodig tankegang, at vi kan nøjes med digitale kopier. Reelt er de jo andenhåndskilder, der kun videregiver en del af den information, som originalen bærer på. I øvrigt har ingen undersøgt, hvad der er dyrest. Men nogle steder har man set, at traditionel opbevaring er billigere end den digitale, fordi man skal ajourføre teknologien så ofte. I udlandet har man lagt negativt mærke til, at Danmark ingen arkivkonservering har, siger han.

Han mener, at behovet for konservatorer er mindst lige så stor som altid. Og de håndværksmæssige krav bliver stadig større. Det gør prisen på deres arbejde også.

- Vi insisterer på langsommelighed. Ellers giver det ingen mening. Der går altid noget tabt, når man piller ved noget. Forhåbentlig er den konservering, vi udfører, et kontrolleret tab, siger Michael Højlund Rasmussen.

Konserveringsværkstedet skal redde et hvalskelet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Det arbejde skal foregå under et hvalstort telt, men først skal man finde ud af, hvordan konserveringen skal foregå. Derfor er nogle flytbare haleknogler sendt til Vejle til forskellige forsøg. Foto: Yilmaz Polat
Konserveringsværkstedet skal redde et hvalskelet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Det arbejde skal foregå under et hvalstort telt, men først skal man finde ud af, hvordan konserveringen skal foregå. Derfor er nogle flytbare haleknogler sendt til Vejle til forskellige forsøg. Foto: Yilmaz Polat
Rensning og ny fernisering af jorden er et af Michael Højlund Rasmussens specialer. En brunet og måske tilrøget globus kan genfremkaldes i sin fabriksnye farverighed.  Foto: Yilmaz Polat
Rensning og ny fernisering af jorden er et af Michael Højlund Rasmussens specialer. En brunet og måske tilrøget globus kan genfremkaldes i sin fabriksnye farverighed. Foto: Yilmaz Polat

Byggeplaner i støbeskeen: Konserveringscenter skal fordobles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce