Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Byrådet mister østrogen efter årsskiftet

Borgerne har talt. Christa Laursen (til venstre) fra Borgernes Parti er en af de kvinder, der om lidt over en måned må forlade byrådet. Foto: Mette Mørk

Byrådet mister østrogen efter årsskiftet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinderne kommer for alvor i undertal i det kommende byråd. Kun seks ud af 31 medlemmer er kvinder.

Vejle: Vejle får et yderst mandigt byråd.

Det stod klart efter onsdag, hvor stemmerne sent på eftermiddagen var talt op og navne sat på de kommende medlemmer.

Kun seks ud af de 31 politikere, som de næste fire år skal styre kursen i kommunen, er kvinder - hvilket svarer til 19,35 procent. Dermed er der tale om en nedgang i niveauet af østrogen i forhold til den siddende kommunalbestyrelse.

I dag er ni medlemmer og 29,03 procent af byrådet kvinder. Efter årsskiftet siger man farvel til Christa Laursen fra Borgernes Parti, Kit Kielstrup (V), Charlotte Faber Stech Mortensen (V) og Gerda Hagemann Pedersen (DF).

Hovedrystende: Politikerne måtte vente længe på vælgernes dom

Trods en ihærdig indsats

Til gengæld siger man goddag til Anja Daugaard fra Liberal Alliance, som tidligere har siddet med i byrådet. Hun vippede sin partikollega og det siddende medlem Peter G. Harboe af pinden med 294 stemmer mod hans 250.

Samtidig bliver Birgitte Vind og Azra Hasanbegovic fra Socialdemokratiet, Lone Myrhøj (SF) samt Gitte Frederiksen og Gerda Hastrup Jørgensen fra Venstre siddende på deres byrådspladser.

I Vejle har tre kvindelige kandidater på tværs af partierne ellers det seneste års tid forsøgt at påvirke vejlenserne til at sætte deres kryds ud for en kvinde på den 118 personer lange kandidatliste. Herudaf var 31 i øvrigt kvinder. Men det er tydeligvis ikke lykkes.