Café Egstrand har fundet sig til rette i Midtpunktet

Roidad Minewal (til højre) og Naseeb Minewal har flyttet Café Egstrand til Vejle Midpunkt, Nørrebrogade 61. Tidligere havde Fat Boys Tattoo Studio lokaler her. Foto: Lars Saugbjerg

Café Egstrand har fundet sig til rette i Midtpunktet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forretningen, der blandt andet er kendt for rugklappere og smoothies, er nu åbnet på sin nye adresse i Vejle Midtpunkt, Nørregade 61.

Vejle: Konceptet er det samme. Beliggenheden er en anden.

Café Egstrand er nu åbnet i Vejle Midpunkt. Tidligere var forretningen placeret midt på gågaden - på hjørnet af Vissingsgade og Nørregade.

- Vi havde en høj husleje, og lå måske lidt malplaceret mellem tøjbutikkerne. Her i Vejle Midtpunkt er huslejen kun en fjerdedel, og det er i et område, hvor der ligger flere restauranter. Forhåbentlig vil vi opleve, at kundestrømmen og interessen for vores café er stor, lyder det fra Café Egstrands indehaver, Roidad Minewal.

Den 28-årige café-ejer kom til Danmark fra Afghanistan i 2001, og for et par år siden overtog han Egstrand.

Vi glæder os til at hilse på de "gamle" kunder i vores nye café i Midtpunktet.
Roidad Minewal, Café Egstrand

Menukortet

- Køkkenfaciliteterne i caféen på gågaden var ikke tilfredsstillende i forhold til udsugning. I Midtpunktet kan vi arbejde videre med planerne om at kunne servere varm mad, siger Roidad Minewal.

Menukortet er fulgt med flytningen; de kendte rugklappere, salater, smoothies og milkshakes er stadig en del af caféens koncept.

- Smag, du husker, lyder det med et smil fra indehaveren.

Gæsterne kan også mæske sig med bagels, pandekager - og små lune retter; for eksempel wraps og nachos. Som noget nyt vil Egstrand også have lange baguettes. Tørsten kan slukkes i blandt andet friskpressset juice, og der serveres også kaffe og the.

- Take away er naturligvis en mulighed, og vi håber at kunne indgå flere firmaaftaler. Vi er klar med rabatordninger både for virksomheder og studerende, siger Roidad Minewal, der ser frem til, at solen får mere magt.

- Her i Vejle Midtpunkt har vi bedre plads til udendørsservering, så det forventer vi os en del af.

Café Egstrand har fundet sig til rette i Midtpunktet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce