Charlie begræder tabet af Kim Larsen: Han var en god ven

Kim Larsen har flere gange gæstet Jelling Musikfestival. - Det var vigtigt for Larsen, at der ikke var for meget ståhej med selfier og autografer. Området Bagscenen i Jelling er et fristed. Det kunne Larsen godt lide, siger Lars "Charlie" Mortensen, festivalleder for Jelling Musikfestival. Arkivfoto.

Charlie begræder tabet af Kim Larsen: Han var en god ven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leder af Jelling Musikfestival, Lars "Charlie" Mortensen, skulle altid lige nyde en øl med Kim Larsen efter koncerterne. Nu er Larsen her ikke længere.

Jelling: Festivalleder Lars "Charlie" Mortensen havde håbet på, at Jelling Musikfestival atter kunne præsentere Kim Larsen i 2019. Men søndag morgen døde den folkekære musiker efter længere tids sygdom.

- Kim Larsen er en af de største musikere, vi har haft. Det er et stort tab for dansk musik. Jeg er meget ked af, at vi ikke længere skal høre ham på Jelling Musikfestival. Han skulle have været der til sommer, men sådan kunne det ikke blive, siger Lars "Charlie" Mortensen.

Kim Larsen har gæstet Jelling Musikfestival over 15 gange. Lars "Charlie" Mortensen kneb en tåre, da han hørte om Kim Larsens død. For Kim Larsen var ikke kun en musiker for festivallederen.

- Vi skulle altid drikke en øl sammen efter hans koncerter. Hvis jeg ikke var ved bagscenen, når han var færdig, så ringede han efter mig. Han var som en god ven. Han var en vidende mand og altid hyggelig at være sammen med. Når Larsen åbnede munden og fortalte historier, så blev der lyttet. Når Larsen og hans musik var til stede, så var der folkefest, og alle sang med, fortæller han.

Efter Lars Lilholt er Kim Larsen den musiker, som har spillet flest gange på festivalen i Jelling. Alle kunne skråle med klassikerne, fortæller Lars "Charlie" Mortensen.

De sidste fra Jelling
Da Kim Larsen spillede til Jelling Musikfestival 2017. Kunne tilskuerne høre disse sange fra scenen: "Haveje", "Strengelegen", "Dagen før", "Kom igen", "Christianshavns Kanal", "Moder jord", "Sømand om bord", "De smukke unge mennesker", "Se din by fra tårnets top", "Sirenesangen", "Køb bananer", "Jutlandia", "This Is My Life", "Susan Himmelblå", "Rabalderstræde", "Midt om natten" og "Langebro".

Ramme alle

- Larsen kunne ramme os alle sammen. Vi forstod de sange, han sang. Han fortalte om den lille mand og hans problemer. Når du hører en Larsen-sang, så kører der en indre film i hjernen. Du kan se sangen for dig. Det er stort at kunne det, siger Lars "Charlie" Mortensen.

Festivallederen havde Kim Larsen og Kjukken på plakten senest i 2017. Han har stadig svært ved at begribe, at han ikke kommer til at se Larsen mere.

- Det er trist og ufatteligt, at han ikke er her mere. Han vil blive savnet ikke mindst i Jelling. Men hans sange vil leve, siger Lars "Charlie" Mortensen.

Kim Larsen var i sin sidste stund omgivet af sin hustru samt seks børn. Bisættelsen vil finde sted i absolut stilhed og helt privat, skriver dr.dk.

Charlie begræder tabet af Kim Larsen: Han var en god ven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce