Christoffer Melson bruger penge og frivillige i jagten på drømmen

Venstremanden Jacob Bogh Nielsen satte mandag et to gange otte meter banner op af Christoffer Melson ved sin virksomhed LHM på Vejle Havn. Under banneret er der et nyt skilt til hans firma. Foto: Mette Mørk

Christoffer Melson bruger penge og frivillige i jagten på drømmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre-kandidaten anslår, at han bruger omkring 300.000 kroner på valgkampen plus snesevis af partifælles arbejdsindsats.

Vejle: Enhver, der bevæger sig rundt i Vejle og omegn, kan se det.

Venstres Christoffer Melson er folketingsvalgets mest synlige kandidat i området.

Plakat efter plakat opfordrer til at stemme personligt på den 34-årige ved valget 5. juni.

Gad vide, hvad han bruger på sin valgkamp, er et af de spørgsmål, der simrer her en halv snes dage før det hele afgøres. Det spørgsmål har vi stillet videre til kandidaten:

- Det er i omegnen af 300.000 kroner. Og så kommer alt det arbejde, som partiets mange frivillige yder helt gratis. Den opbakning er det vigtigste, fordi den gør, at jeg er til stedet over hele kommunen. Vores struktur med mange selvstændige Venstre-foreninger gør, at vi når langt ud, siger Christoffer Melson.

Den tidligere lokalformand for Venstre i Vejle Kommune, Jacob Bogh Nielsen, er direktør i LHM A/S. Foto: Mette Mørk
Den tidligere lokalformand for Venstre i Vejle Kommune, Jacob Bogh Nielsen, er direktør i LHM A/S. Foto: Mette Mørk

Ingen løfter lover kandidat

Venstre-kandidaten lægger ikke skjul på, at han stiller op for et parti, der har finanser til at hjælpe kandidaterne. En meget stor del af det valgmateriale, vi møder på gader og stræder, er betalt af Venstre på landsplan og den lokale partiorganisation.

- Jeg har fået penge direkte fra partiet - og så er der også lokale sponsorer.

Hvem er det, der støtter dig?

- Det gør flere lokale erhvervsfolk sammen med venner og bekendte?

Hvad forventer de til gengæld?

- De får ingen løfter. På forhånd gør jeg det klart, at det, de støtter, er Venstres politik plus, at partiet får en lokal folketingsmand.

Det store skilt vil være oplyst om natten. Foto: Mette Mørk
Det store skilt vil være oplyst om natten. Foto: Mette Mørk

Stort skilt på havnen

Så sent som mandag fik Christoffer Melson endnu en gave, der gør ham endnu mere synlig. På Vejle Havn står nu et stort reklameskilt, der opfordrer vælgerne til at sætte kryds ved Venstre-politikeren.

Skiltet er sat op på firmaet LMH's område ved sydkajen. Her er den tidligere lokalformand for Venstre i Vejle Kommune, Jacob Bogh Nielsen, direktør. Til avisen siger han:

- Selve reklamebanneret har kostet omkring 1000 kroner. Det er så sat oven på et nyt skilt for LHM. Når valget er overstået, kan reklamen for Christoffer lige skrues af, og så har vi et nyt skilt på firmaet.

På den måde har Jacob Bogh sikret sin kandidat den formentlig største plakat i valgkampen:

- Og det er netop indsatsen fra mennesker som Jacob, der er med til at løfte mig i valgkampen, siger Christoffer Melson.

Christoffer Melson bruger penge og frivillige i jagten på drømmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce