Cykelfolket får nye superruter: 230 km og 3000 højdemeter i Vejle-området

Vejles bakkede terræn har gennem årene trukket mange halv- og helprofessionelle cykelryttere til Vejle. Arkivfoto: Mads Hansen

Cykelfolket får nye superruter: 230 km og 3000 højdemeter i Vejle-området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Download 16 superruter til din cykelcomputer og prøv kræfter med blandt andet Danmarks ubestridte hårdeste cykelrute.

Vejle: Vejle har noget, som andre ikke har. Vejle har en unik styrkeposition, når det kommer til et attraktivt cykelterræn for motionscykelryttere. Intet andet sted i Danmark findes der nemlig så mange højdemeter inden for så lille et geografisk område som i og omkring Vejle. Derfor er det også helt unikt, at det er muligt at presse 3000 højdemeter ind i en enkelt rute i Danmark.

Men langt fra alle kender områdets mange muligheder og udfordringer. Derfor skal 16 nye superruter være med til at gøre det lettere at teste benene på nogle af Vejles kendte stigninger i et yderst kuperet terræn. Superruterne downloades til cykelcomputeren, og GPS'en guider rytterne rundt på ruten. - Med alle de stigninger, der er i og omkring vejle, kan det være svært for både turister og lokale at kende hver enkelt sving eller sætte det sammen til en perfekt rute. Med vores nye superruter har vi forberedt turen til motionisterne og gjort det muligt at downloade ruterne til sin cykelcomputer, siger erhvervs- og turismechef i Vejle Kommune, Morten Damgaard i en pressemeddelelse. - En af fordelene ved superruterne er også, at det gør det let at designe sit eget etapeløb og prøve kræfter med vennerne eller nogle fra cykelklubben på en weekendtur til Vejle. Ruterne kan sammensættes og downloades efter behov, og man kan eksempelvis vælge en kort rute som enkeltstart og to af de hårde som bjergetaper, fortæller Morten Damgaard.

Mange af stigningerne i og omkring Vejle har permanente bakkeskilte, hvor det er muligt at se stigningsprocent og stigningens længde. Et tiltag som er inspireret fra de franske alper, hvor der findes lignende skilte.

Ruterne
Ruterne er placeret i hele Vejle Kommune.Ud over en VisitVejle superrute på 35 km i og omkring Vejle har Jelling, Børkop, Give og Egtved fået deres egen superrute.

Der er også mere krævende superruter på 230 km (3000 højdemeter), 150 km (2000 højdemeter), 110 km (1500 højdemeter) og 65 km (1000 højdemeter).

Med ruternes forskellige sværhedsgrader er der noget for alle, og samtidig giver det mulighed for at variere sin træning og teste formen.

19 gange cykelløb

- Vi har Danmarks bedste, smukkeste og hårdeste bakker. Vi kan måske ikke helt måle os med de franske Pyrenæer, men Vejles mange stigninger og højdemeter gør området til noget helt enestående, siger borgmester Jens Ejner Christensen i pressemeddelelsen.

Borgmesteren nævner, at der 19 gange har været etapeafslutning i Vejle i Danmarks største professionelle cykelløb.

- Det understreger vores unikke position som cykelby, siger Jens Ejner Christensen, som også er ambassadør for Vejles satsning for at blive startby for tredje etape af Tour de France i 2021.

Se superruterne på www.visitvejle.dk/danmarks-haardeste-cykelbakker

Cykelfolket får nye superruter: 230 km og 3000 højdemeter i Vejle-området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce