Damerne styrer fodgængerfeltet

Nu må du gå, siger den grønne kvinde, som er udstyret med en lille håndtaske. Foto: Vejle Kommune

Damerne styrer fodgængerfeltet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Det er de færreste, der ved det, siger teamkoordinator for vejdrift Ole Kruse. Men kvinderne har for flere år siden erstattet de klassiske gåmænd i lysregulering midt i byen.

Vejle: Jeg må indrømme, at undertegnede ikke vidste det.

De andre på redaktionen var ikke meget klogere.

Men det er nu heller ikke så underligt. For kun de færreste lægger mærke til, at det ikke er den traditionelle gåmand, der kalder strøgets fodgængere over Kirkegade ved Rådhustorvet. Næh, det er skam en kvinde.

Eller ret beset kunne det vel godt være en mand, men vedkommende, der skiftevis siger "gå" med grønt og "stands" med rødt, har i hvert fald et skørt eller kjole på. Og går med håndtaske.

- Det er de færreste, der ved det. Jeg hører engang imellem, at folk siger: Hov, det er da en dame, siger teamkoordinator for vejdrift Ole Kruse, Vejle Kommune.

De giver et smil på læben. Hvis man altså opdager dem.
Ole Kruse, teamkoordinator
Stoooop. Damerne har netop fået en tur på værkstedet og kom meget sigende tilbage på kvindernes internationale kampdag. Foto: Vejle Kommune
Stoooop. Damerne har netop fået en tur på værkstedet og kom meget sigende tilbage på kvindernes internationale kampdag. Foto: Vejle Kommune

Giver et smil på læben

Han ved ikke, hvornår byens eneste feminine lysregulering kom op, men det er flere år siden.

De sidste to uger har signalet dog været pillet ned, fordi det skulle renoveres. Her skulle man tage stilling til, om man skulle erstatte de muligvis trætte og efterhånden hæse kvinder med nogle nye og friske.

Og hvorfor ikke? De er jo sjove, mener teamkoordinatoren.

Derfor kom de atter op at hænge. Måske sigende i torsdags, altså 8. marts - på kvindernes internationale kampdag.

- De giver et smil på læben. Hvis man altså opdager dem, konstaterer Ole Kruse med smil i stemmen.

Vejle er ikke det eneste sted, hvor man har valgt at bruge gåkvinder istedet for mænd. Det kan man konstatere efter en hurtig Google-søgning.

Ligestilling og spræl i gaderne

Også i Viborg og København kalder kjoleklædte figurer fodgængere over vejen.

- Vi havde gået og snakket om ligestilling på kontoret, og så slog det os, at så skulle der da også være det i lysreguleringerne, sagde Thorkild Vestergaard fra afdelingen for veje og trafik ved Viborg Kommune tilbage i 2009 til dr.dk.

- Det handler ikke kun om ligestilling, men lige så meget om at skabe spræl i København, lød det året før fra Manu Sareen, dengang Radikale Venstre, til avisen.dk.

Andre steder i landet har man også været kreative og brugt anderledes figurer.

- I Odense er det jo H.C. Andersen, og i Fredericia har man Den Tapre Landsoldat med gevær. Det er da med til at give noget kolorit, mener Ole Kruse fra Vejle Kommune.

Damerne styrer fodgængerfeltet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce